18. november 2018
Dalbys Annika Andersen stiger til vejrs. I sidste sekund scorede hun kampens sidste mål. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Dalbys Annika Andersen stiger til vejrs. I sidste sekund scorede hun kampens sidste mål. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dalby fik uafgjort mod Holbæk i sidste sekund

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dalby fik uafgjort mod Holbæk i sidste sekund
Sport SJ - 28. oktober 2018 kl. 22:57
Af John Ringstrøm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På et ugeneret frikasts-mål af Annika Andersen i sidste sekund fik Dalby uafgjort 26-26 hjemme i »laden« mod Holbæk, som ellers var favoritter i opgøret i håndboldkvindernes 3. division.

I hvert fald på papiret for i de to gange 30 minutter var de to hold ganske lige hele vejen igennem.

De fulgtes godt ad til pausen, hvor hjemmeholdet dog var foran med en enkelt, 13-12. Og igen efter pausen skiftedes de to mandskaber til at tage føringer med maksimalt to mål til én af siderne.

Dalby nåede dog op på tre ved 22-19 efter en god periode, hvor især keeper, Karolina Foss, for alvor begyndte at tage fra i målet. Men gæsterne kom stærkt igen, ikke mindst takket være playmaker Eva Roer Nielsen og gennembrudsstærke Line Kraul og pludselig var nordvestsjællænderne på sejrskurs i sidste minut, da Kraul gjorde det til 24-22. Det lignede sikre to point, men først reducerede Rikke Nielsen på stregen, og da Holbæk smed den væk tilsidst, fik Annika Andersen altså chancen på frikast, da uret stod på 59:59.