14. november 2019
Christoffer Boateng forlænger ikke sin aftale med Næstved Boldklub. Foto: Hans Jørgen Johansen
Christoffer Boateng forlænger ikke sin aftale med Næstved Boldklub. Foto: Hans Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Boateng søger nye græsgange

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Boateng søger nye græsgange
Sport Sjællandske - 02. juli 2019 kl. 21:17
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det kommer måske ikke helt som den store overraskelse, men Christoffer Boateng er fortid i Næstved, hvor han har valgt ikke at forlænge sin aftale.

Det havde mange Næstved-fans nok ellers inderligt håbet.

Boatengs aftale med den sydsjællandske 1. divisionsklub udløb ved udgangen af juni.

Overfor Sjællandske forklarer han nu, at det ligger fast, at fodboldfremtiden ikke ligger i Næstved.

- Det ligger endegyldigt fast, at jeg ikke spiller i Næstved i næste sæson. Jeg regner med at skrive under med en anden 1. divisionsklub i løbet af et par dage, siger Christoffer Boateng, der kan se tilbage på et år i den grønne trøje, hvor pilen har peget i den rigtige retning for ham personligt.

- Jeg fik måske ikke den bedste start på min tid i klubben. Jeg spillede godt nok fast, men jeg fik ikke scoret mål eller lavet oplæg, så man kan godt kalde det en sløv start, men jeg føler selv, at det blev bedre efter vinterpausen, siger Christoffer Boateng, der leverede et par kanonmål hen over foråret. Blandt andet et flot mål i Silkeborg og et endnu flottere mål mod Viborg.

Næstved Boldklub havde strikket et meget flot tilbud sammen til Christoffer Boateng, men når han valgte at takke nej til det i den sidste ende, så handlede det ikke om penge.

- Jeg er lidt ked af måden, som det hele har udviklet sig på. For mig virker det som om, man prøver at reparere noget, som jeg følte fungerede. På bundlinjen står tilbage, at jeg ikke kan se mig selv i det nuværende miljø i Næstved, så derfor søger jeg andre udfordringer, men der skal ikke herske tvivl om, at jeg er glad for de erfaringer, jeg har fået med fra klubben, og jeg ønsker dem det bedste, siger Christoffer Boateng.