6. august 2020
- Vi er mildt sagt ikke enige, siger Team Skælskørs næstformand John Dyrby Paulsen om Badminton Danmarks måde at forsøge at lukke sagen om den aflyste DM-finale på. Foto: Scanpix
- Vi er mildt sagt ikke enige, siger Team Skælskørs næstformand John Dyrby Paulsen om Badminton Danmarks måde at forsøge at lukke sagen om den aflyste DM-finale på. Foto: Scanpix
Foto: Jens Nørgaard Larsen/ScanpixDanmark
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Badmintonforbund vil lukke finale-sag med 15.000 kroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Badmintonforbund vil lukke finale-sag med 15.000 kroner
Sport Sjællandske - 24. november 2016 kl. 07:13
Af Claus Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For nylig gav Badminton Danmarks eget appeludvalg Team Skælskør medhold i en protest over aflysningen af forårets DM-finale på grund af force majeure, og nu har klubben så modtaget et brev fra forbundets formand René Toft efter et møde i hovedbestyrelsen.

»Appeludvalget pålægger alle involverede parter et klart medansvar (medskyld) for sagens udvikling, og dermed i sidste ende også en aflysning af finalen. Formandskabet er ikke enig i Appeludvalgets konklusion i forhold til spørgsmålet om force majeure«, skriver René Toft og fortsætter:

»Formandskabet har på den baggrund besluttet at lukke sagen og udbetaler per kulance en godtgørelse på 15.000 kroner til hver af de to klubber som kompensation for eventuelle omkostninger de måtte have haft i forbindelse med aflysningen af finalen«.

Udsigten til en pose penge fra Badminton Danmark mildner dog ikke sindene i Team Skælskør. Snarere tværtimod.

- Det er for tyndt, og det accepterer vi ikke, siger næstformand John Dyrby Paulsen.

- Afgørelsen fra Appeludvalget var et rap over nallerne til formanden og hovedbestyrelsen, så det her er en besynderlig måde at håndtere sagen på. Vi vil gerne forsøge at finde en mindelig løsning for at få sat punktum for sagen, og det kan for eksempel være, at forbundet uddeler guldmedaljer og tilbagebetaler dokumenterede udgifter.

I Team Skælskørs tilfælde er det et beløb i størrelsesordenen 30.000-40.000 kroner, men det er ikke kun hullet i pengekassen, der skal lappes.

- Vi er irriterede over at blive udstillet som dem, der er skyld i sagen, siger John Dyrby Paulsen.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?