22. november 2017
Mads Kildelund har været en vigtig del af Korsør Slagelses hold i mange sæsoner. Men nu er det slut for den vellidte og velspillende fynbo. Han vender hjem til Fyn og skal spille for Otterup. Foto: Mie Neel
gallery icon

Se billedserie

Mads Kildelund har været en vigtig del af Korsør Slagelses hold i mange sæsoner. Men nu er det slut for den vellidte og velspillende fynbo. Han vender hjem til Fyn og skal spille for Otterup. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Åreladning: Syv spillere har forladt nedrykkerhold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Åreladning: Syv spillere har forladt nedrykkerhold
Sport SJ - 13. september 2017 kl. 14:15
Af John Ringstrøm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den enlige »svale-sæson« i håndboldmændenes 1. division gav Korsør Slagelse noget hår på brystet og nogle gode erfaringer. Men det er alligevel et ret grønt hold, der går på banen i Dansborg Hallen i Hvidovre tirsdag 19. september klokken 19.30 til sæsonens første 2. divisionskamp.

Nedrykkerne fra Storebæltsbyen har nemlig sagt farvel til syv spillere, mens fem nye er kommet til.

- Hvis vi tager Mikael Jensen (44-årig målmand, red.) væk, har vi et meget ungt hold. Men jo, det er noget af en åreladning, vi har været ude for. Ud af start-syveren fra sidste sæson har vi vel kun Mathias Thomsen og Tobias Gravesen tilbage, erkender sportschef, Jes Christensen.

Han har sagt farvel til målmændene Christian Sloth og Martin Knudsen, mens også markspillerne Mathias Brandt, Nichlas Bomholt, Lasse Johansen og de to mangeårige Korsør-spillere, Mads Kildelund og Krystian Jensen er væk.

Til gengæld har han »forfremmet« to unge spillere fra klubbens eget U18-hold. Og derudover er kommet den venstrehåndede bagspiller Christopher Gensø fra Ajax, den højrehåndede bagspiller Kevin Fitzgerald fra Team Sydhavsøerne, og playmaker Magnus Stig Christensen fra Odense.

Sidstnævnte er født med håndbold i blodet, da hans far er den tidligere landsholdskæmpe og nuværende generalsekretær i Dansk Håndbold Forbund, Morten Stig Christensen.

Mange af de unge har fået meget spilletid i træningskampene. Der er rigtig god stemning, og der er ingen tvivl om, at de mange udskiftninger bliver godt for holdet på den lange bane, mener Korsør Slagelse-chefen.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk