24. november 2017
Michelle Bentsen på 16 år i sin debut for Herlufsholms 1. divisionskvinder mod topholdet Greve. Foto: HG Fodbold
gallery icon

Se billedserie

Michelle Bentsen på 16 år i sin debut for Herlufsholms 1. divisionskvinder mod topholdet Greve. Foto: HG Fodbold
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 16-årigt talent har grebet chancen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

16-årigt talent har grebet chancen
Sport SJ - 19. maj 2017 kl. 10:46
Af John Ringstrøm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hun er næsten kun lige fyldt 16 år, men har allerede fået lov at blande sig hos »de voksne« fodboldspillere. Og det er skam ikke bare i en motionsrække eller syvmandsbold - uden at forklejne dem.

Næh, Michelle Bentsen debuterede for Herlufsholms (HG) kvinder i 1. divisions slutspil 6. maj på hjemmebane mod topholdet Greve. Og nu er hun så småt allerede blevet en fast del af cheftræner Steen Hansens trup.

- Michelle er en talentfuld spiller, som ikke blot er meget moden, men også har en teknik og en fysik, der fuldt ud matcher de andre spillere på holdet, lyder roserne fra Steen Hansen.

Det hører alligevel til sjældenhederne, at en så ung spiller får mulighed for at spille seniorfodbold på 1. divisionsplan. Men 9. klasseseleven fra Fladså Skole føler sig mere end klar.

- Det er blevet ekstremt sjovt. Jeg bliver udfordret og lærer hele tiden nyt. I HG tænker man fodbold på en professionel måde, og jeg glæder mig meget til at være en del af holdet. Her får man lov til groft sagt at kæmpe røven ud af bukserne, samtidig med at vi udvikler os og har det sjovt, siger Michelle Bentsen, der startede som lille i FK Sydsjælland, og senere skiftede til Næstved.

Sidste sommer drev lysten og ambitionerne hende så til Herlufsholm, så det er gået stærkt for den energiske pige.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk