16. juni 2021
Foto: Mads Hussing
Foto: Mads Hussing
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Værløse møder vinderen af grundspillet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Værløse møder vinderen af grundspillet
Sport Nordsjælland - 11. maj 2021 kl. 22:20

Af René Larsen
Grundspilsvinderen Vendsyssel har valgt Værløse som sin semifinalemodstander ved det Final 4-stævne, som afgør DM for hold i badminton. Alternativet var at vælge Skovshoved.

- Det har været et svært valg, som vi har tænkt længe over. Vi endte med at vælge Værløse, fordi vi ved, hvad de kommer med. Skovshoved er mere uforudsigelige. Har de eksempelvis Viktor Axelsen med, siger Vendsyssels cheftræner, Allan Kolbro Nielsen.

Han bedyrer dog at have masser af respekt for Værløse. Da de to hold mødtes i grundspillet sejrede Vendsyssel kun knebent 5-4.

- Vi skal have speederen i bund for at vinde over Værløse. Længere er den ikke. Det kræver en toppræstation af hele vores hold, pointerer Allan Kolbro Nielsen.

Dermed kommer Skovshoved til at møde Skælskør-Slagelse i den anden semifinale. Final 4-stævnet afvikles 22. og 23. juni i Brøndby Hallen.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?