13. juli 2020
Oliver Møllenberg er uden nederlag i sine første seks kampe som professionel. Foto: Mads Hussing
Oliver Møllenberg er uden nederlag i sine første seks kampe som professionel. Foto: Mads Hussing
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Træning på terrassen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Træning på terrassen
Sport Nordsjælland - 20. marts 2020 kl. 07:45
Af René Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Jeg har på det nærmeste lavet træningssal ude i haven, siger 19-årige Oliver Møllenberg fra Gilleleje.

Han er professionel bokser, og i denne usikre tid må han forsøge at holde sig i form på alternativ vis. Hans sædvanlige træningssted Gilleleje Bokseklub er lige som så mange andre steder lukket ned på grund af corona-situationen.

Alle idrætsbegivenheder i Danmark er indtil videre aflyst, men på et tidspunkt melder en normal hverdag sig igen, og så skal Oliver Møllenberg være klar.

- Der er jo planlagt et stort VM-stævne den 20. juni, hvor Dina Thorslund skal bokse VM-kamp, og det er meningen, at jeg også skal i aktion ved det stævne, så jeg træner på livet løs, fortæller Oliver Møllenberg

Stævnet var oprindeligt sat til at blive afviklet den 16 maj, men det blev i denne uge rykket en måned frem i tiden.

Oliver Møllenberg har således god tid, men hans træning er også anderledes end den plejer at være.

- Den består af en masse løb og styrketræning. Men der er ingen sparring med andre boksere, fortæller Oliver Møllenberg.

Det er kun knap tre uger siden, at han var i ringen til sin sjette kamp som professionel ved »TK Promotions« stævne i Ringkøbing. Her stoppede Møllenberg sin tyske modstander Sandro Bordewick allerede i første omgang. Tyskeren var ingen opgave. Han mødte op til kampen med kun en sejr i de forudgående ni kampe.

- Det var en fin kamp at komme tilbage på, siger Oliver Møllenberg, der senest var i aktion tilbage i maj i fjor.

Her var han ude i en fantastisk medrivende fight, der fik Gilleleje Hallen til at koge i kampen med marokkaneren Jaouad Belmehdi om det ledige junior-bælte hos WBO. Opgøret endte uafgjort, og Oliver Møllenberg er således uden nederlag i sin professionelle karriere.

- Tyskeren var måske ikke den vanskeligste modstander. Men det var rart at genopleve hele opladningen til en kamp og mærke det at være spændt i omklædningsrummet. Det var vigtigt, siger Oliver Møllenberg.

Topnavnet Dina Thorslund skal ved TK Promotions« stævne i Struer den 20. juni op mod Gabriela Bouvier fra Uruguay i en kamp om WBO's verdensmesterskabstitel i bantamvægt. Hvem Oliver Møllenberg skal op mod er endnu ikke offentliggjort, men Gilleleje-bokseren kender sin promotors planer.

- Jeg kan ikke sige, hvem det bliver, men jeg kan love at det bliver virkelig en hård modstander, siger Oliver Møllenberg.

Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?