28. oktober 2020
Hillerøds Rasmus Suhr (bagerst) fik et direkte rødt kort i kampen mod Nykøbing FC - dog ikke i denne duel med Nykøbings Jacob Egeris.
gallery icon

Se billedserie

Hillerøds Rasmus Suhr (bagerst) fik et direkte rødt kort i kampen mod Nykøbing FC - dog ikke i denne duel med Nykøbings Jacob Egeris.
Foto: Rudi Dalsgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Topholdet tog det hele i Hillerød

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Topholdet tog det hele i Hillerød
Sport Nordsjælland - 17. oktober 2020 kl. 15:52
Af Rudi Dalsgaard

Hillerød Fodbold måtte lørdag sande, at man er et stykke fra 2..divisions absolutte tophold, da Nykøbing FC vandt 3-1 på Hillerød Stadion lørdag eftermiddag.

Hillerød kom ind til kampen med et nederlag til HIK på 4-2, mens de storsatsende gæster fra Falster har ryddet bordet - bort set fra en enkelt 0-0.

arrow Læs også: Derfor trækker fodboldformand sig med øjeblikkelig virkning

Alligevel var det indledningsvis en meget lige kamp, hvor Hillerød ikke lod sig kyse og aggressivt lagde et højt pres for at få bolden ud af fødderne på Nykøbings gode boldspillere.

Men gæsterne havde også bare noget fysik og en kynisme med sig, som de demonstrerede efter 14 minutters spil. Et hjørnespark blev ikke rigtig afvist i Hillerød-feltet, så Nykøbing holdt chancen i live, lige indtil Emilio Simonsen lige akkurat fik plads til at svinge skudbenet og sende bolden ind til 1-0.

Det bremsede ikke Hillerød, der ufortrødent satte angreb op og især i højresiden med Simon Sharif og Nicolas Willumsen kom igennem til en stribe indlæg. Men for mange af dem savnede den sidste kvalitet, og når bolden en gang i mellem nåede ind til Rasmus Suhr, blev han tæt passet op af enten den tidligere Helsingør-anfører, Andreas Holm, eller den tidligere FCN- og Viborg-spiller, Jacob Egeris.

Så Sebastian Olsen i målet blev ikke for alvor testet.

Højt niveau fra målmand

Det gjorde Tim Lund til gengæld i den anden ende, når først Nykøbing fik sat fart i deres omstillinger. Men Lund var på plads og fik taget godt fra med nogle fine parader på blandt andet afslutninger fra Mathias Kristensen.

0-1 var stillingen ved pausen, men den holdt bare 44 sekunder. Så fik gæsternes Mads Møldrup Carlson og Mathias Gehrt sat et hurtigt bandespil sammen, som Carlson afsluttede med et fladt spark op ad fjerneste stolpe til 2-0.

Men ellers starten på anden halvleg meget lig det spil, man havde set i første halvleg. Hillerød tog fat i bolden og prøvede ihærdigt at skabe chancer, mens gæsterne satte lynhurtige modangreb ind, så snart Hillerød blottede sig bare en smule.

Bedste chance til Hillerød kom efter 59 minutter, hvor Simon Sharif igen igen kom over højrekanten og slog et indlæg, som Nicolas Willumsen fik panden på. Men bolden gik et stykke over mål.

2. division, pulje 2
Hillerød-Nykøbing FC 1-3 (0-1)

Mål: 0-1: Emilio Simonsen (14), 0-2: Mads M. Carlson (46), 1-2: Jonathan Witt (90), 1-3: Sebastian Koch (90)

Tilskuere: 280

Godt fem minutter efter var Emilio Simonsen så tæt på at blive dobbelt målscorer, da han blev sendt i dybden, men Tim Lund kom godt ud af sit mål og reddede skuddet.

17 minutter før tid måtte Hillerød så se sig reduceret til 10 mand efter en umiddelbart banal batalje mellem Rasmus Suhr og gæsternes Victor Christiansson, hvor sidstnævnte skærmede Suhr fra bolden og pludselig gik i græsset. Det blev vurderet til et direkte rødt kort til Suhr, hvilket virkede temmelig hårdt.

Det gjorde naturligvis ikke vilkårene nemmere for hjemmeholdet, og gæsterne overtog nu spillet totalt.

Mål i overtiden

Fem minutter før tid var bolden i mål for tredje gang i kampen, og Emilio Simonsen skulle have været noteret for sit andet mål - hvis ikke lige det havde været for Mathias Gehrt, der i offsideposition fik rørt bolden på vejen.

I overtiden fik Hillerød reduceret, da 200-kampsjubilaren Jonathan Witt drønede et skud fra distancen ind bag Sebastian Olsen. Men på kampens sidste aktion gjorde Sebastian Koch det til 3-1.

arrow Fodboldformand fratræder
25. oktober 2020 kl. 21:06 Opdateret: kl. 06:08
arrow Hillerød Fodbolds sportschef: Svært at navigere i
25. oktober 2020 kl. 20:44 Opdateret: kl. 20:44
arrow Nye hold starter: Mænd over 60 dyrker motion sammen
25. oktober 2020 kl. 09:00 Opdateret: kl. 14:53
Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?