12. april 2021
Emil Bramming gør et nyt forsøg på at komme til svensk håndbold. Foto: Kim Rasmussen
Emil Bramming gør et nyt forsøg på at komme til svensk håndbold. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tønderfløj erstatter Bramming

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tønderfløj erstatter Bramming
Sport Nordsjælland - 31. marts 2021 kl. 13:05
Af René Larsen

For et år siden forlød det, at venstrefløjen Emil Bramming efter seks sæsoner i HØJ ville fortsætte håndboldkarrieren i svensk håndbold. Kæresten Trine spiller nemlig i Sävehof, men den gang lykkedes det ikke Emil Bramming at finde en svensk klub.

Nu gør den hurtige venstrefløj endnu et forsøg, og HØJ har taget konsekvensen af Emil Brammings flytteplaner.

Klubben har nemlig sikret sig en afløser, der skal være med til at supplere Rói Berg Hansen på venstrefløjen i den kommende sæson. Det drejer sig Mikkel Ebeling fra Tønder.

Som 16-årig drog Ebeling til SG Flensburg-Handewitt, hvor han spillede fire sæsoner, dels som U19 spiller og dels som seniorspiller. Med Flensburg-Handewitt har Ebeling vundet det tyske U19 mesterskab, og han har spillet både Bundesliga- og Champions League kampe for den tyske storklub på senior niveau. Desuden har Ebeling spillet fire U-landskampe for Danmark.

- Efter fire år i udlandet i Flensborg og et år i Tønder, har jeg nu fået muligheden for at komme hjem til København igen og blive en del af et spændende projekt i HØJ og samtidig fortsætte mit studie. Jeg tror på, at vi i HØJ kan blive rigtig gode, siger Mikkel Ebeling i en pressemeddelelse.

Cheftræner i HØJ Elitehåndbold Jesper Fredin ser en stor fremtid for den unge fløjspiller:

- Han er dygtig i kontraspillet og en teknisk stærk afslutter. Det er særligt kommet til syne på straffekast, hvor han i denne sæson har scoret flest mål i den kategori med en imponerende scoringsprocent på 86. Mikkel har en stærk træningsiver, og han knokler hårdt for at udvikle sig. Han har en god forståelse for, at man skal træne benhårdt for at nå sine mål og er villig til at yde, hvad der skal til, for at det lykkes, siger Jesper Fredin.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?