6. maj 2021
Carl Lange spiller her videre overfor Hobros Jesper Bøge. Foto: Dennis Hynnecke
gallery icon

Se billedserie

Carl Lange spiller her videre overfor Hobros Jesper Bøge. Foto: Dennis Hynnecke
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: To sejre på stribe: Lange blev helten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To sejre på stribe: Lange blev helten

Det er en fantastisk start på forårssæsonen, som FC Helsingør har fået med to sejre - den seneste på 1-0 på udebane over Hobro.

Sport Nordsjælland - 20. februar 2021 kl. 15:52
Af Mads Hussing

Hobro havde de første 45 minutter, mens det var Helsingørs de sidste 45. Og det var udeholdet, der fik mest ud af overtaget, da Helsingør vandt 1-0 på et mål af Carl Lange kort tid efter pausen.

Det var et kontraangreb, som Carl Lange selv var med i opbygningen af. Han sendte bolden videre til Philip Rejnhold, der skød indover, hvor bolden efter at have ramt Hobros Mikkel M. Pedersen gik videre til Carl Lange, der fra kort afstand sendte bolden ind bag den tidligere FC Helsingør-målmand Adrian Kappenberger.

Kappenberger var reservemålmand i Superligaen for Helsingør, og han fik flere kampe midt i sæsonen, da træner Christian Lønstrup gav ham chancen. Siden gik turen til Hobro, hvor han denne lørdag altså ikke kunne forhindre Helsingør i at vinde.

1. division, grundspil
Hobro IK-FC Helsingør 0-1 (0-0)
Mål: 0-1: Carl Lange (50)
Hobro IK: Adrian Kappenberger - Jesper Bøge, Hugo Andersson, Anton Skipper Hendriksen, Mathias Haarup - Amel Mujanic (57: Louicius Don Deedson), Christian Cappis - Imed Louati (68: Danny Amankwaa), Mikkel M. Pedersen, Mads Hvilsom - Pål Kirkevold
FC Helsingør: Kevin Stuhr Ellegaard - Philip Rejnhold (76: Hans Christian Bonnesen), Nicolai Geertsen, Nikolaj Hansen, Nicklas Mouritsen - Tonni Adamsen (70: Lucas Haren), Frederik Juul Christensen, Daniel Norouzi, Carl Lange - Oliver Kjærgaard (58: Liam Jordan) - Callum McCowatt (70: David Boysen).

Målet var startskuddet for Carl Lange til at brillere offensivt. Det blev dog ikke omsat til scoringer, selvom han burde have afgjort kampen bare et par minutter senere, hvor den unge kantspiller igen var tæt på.

Lange var kun et par centimeter fra at score en halv times før tid, hvor Helsingør igen var i et kontranangreb. Han blev spillet helt fri af indskiftede Liam Jordan, men Langes skud gik tæt forbi mål.

Liam Jordan kom ind efter en lille times tid, og han gjorde en god figur. Der blev fightet, headet og spillet god fodbold fra den netop tilkomne spiller.

Begge hold havde muligheder i den sidste halve time, hvor både Kappenberger og Kevin Stuhr Ellegaard måtte redde bolden. Efter et par nervøse minutter i slutfasen, hvor Hobro overtog det meste af spillet, så kunne FC Helsingør endelig løfte armene i vejret efter sejr nummer to i forårssæsonen, og det bringer holdet op blandt de seks forreste. Hvis de også ligger der om fire kampe, så har holdet definitivt undgået nedrykning og skal spille ti kampe mod de andre tophold i rækken.

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?