12. april 2021
Nordsjælland vinder 32-29 over Team Sydhavsøerne. Foto: René Larsen
gallery icon

Se billedserie

Nordsjælland vinder 32-29 over Team Sydhavsøerne. Foto: René Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: To matchbolde til Nordsjælland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To matchbolde til Nordsjælland
Opdateret 02. april 2021 kl. 21:13
Sport Nordsjælland - 02. april 2021 kl. 20:41
Af René Larsen

Alt flaskede sig for Nordsjælland i påsken. Skærtorsdag tabte Skive til HEI Skæring og langfredag sejrede Nordsjælland i Royal Stage i Hillerød 32-29 over Team Sydhavsøerne.

Resultaterne betyder, at Nordsjælland har to matchbolde til at sikre sig oprykning til Håndboldligaen. Første forsøg kommer næste fredag, hvor Nordsjælland gæster Skive, der er de eneste, der kan forhindre den nordsjællandske triumf. Men selv hvis det skulle gå galt og Skive vinder, så har Nordsjælland en chance mere ugen efter, når topholdet hjemme i Helsinge Hallen tager mod HEI Skæring.

Med kampens vigtighed burde ilden stå ud af øjnene på Nordsjælland. Forsvaret foran en velspillende Frederik Andersson var da også oppe i omdrejninger fra første fløjt. Angrebsmæssigt haltede det lidt mere. Nervøsiteten lå som en dyne over Nordsjælland og publikum manglede til at bære holdet frem.

Et par skarpe fløjmål af Jeppe Cieslak gav dog hurtigt en nordsjællandsk føring, og efter små 12 minutter kunne Team Sydhavsøerne have fået afgørende knæk, da Nichlas Hald ramlede ind i Sydhavsøerne Kristian Vukman Lund. Nordsjælland fik korrekt tilkendt straffekast på grund af opdækning i feltet, men Kristian Lund måtte støttes fra banen med smerter i knæet - et knæ som han i august blev korsbåndsopereret i. Frygten for en ny lang pause er overhængende.

På det efterfølgende straffekast scorede Carl-Emil Haunstrup til 6-3, men Nordsjælland fik ikke slået hullet. Anført af veteranen Andreas Stryger kæmpede Team Sydhavsøerne sig tilbage og udlignede til 8-8.

Gæsterne var dog på intet tidspunkt foran, og på en scoring i sidste af Mathias Møller kunne gå Nordsjælland gå til pause med en tremålsføring.

Den føring blev udbygget til fem mål, da Nichlas Hald gjorde det til 19-14, men det var en meget lang fredag. På intet tidspunkt sad man roligt i sædet, og gummiarmen havde så småt indfundet sig. Angrebsspillet forkrampede. Team Sydhavsøerne åd sig ind.

Cheftræner Simon Dahl forsøgte sig med 7-6 spil. Men det sad heller ikke lige i skabet. Team Sydhavsøerne målmand kunne sende reduceringen til 24-23 ned i tomt mål. Kort efter havde målmanden også chancen for at udligne, men forsøget fra egen banehalvdel gik lige over mål.

Men med Mathias Møller og Nichlas Hald som de bærende fik Nordsjælland scoret de nødvendige mål. Marcus Holmén kom ind og leverede et par vigtige redninger, så da Anders Agger fra stregen sendte bolden op i krydset til 29-26, så meldte trygheden sig omsider.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?