21. september 2021
Jonas Seifert-Salk lavede 13 point for Slangerup, der onsdag vandt hjemme over Nordjysk i Speedwayligaen.
gallery icon

Se billedserie

Jonas Seifert-Salk lavede 13 point for Slangerup, der onsdag vandt hjemme over Nordjysk i Speedwayligaen.
Foto: Rudi Dalsgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tilskuerne tilbage - og så vandt Slangerup

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tilskuerne tilbage - og så vandt Slangerup
Sport Nordsjælland - 04. august 2021 kl. 20:30
Af Rudi Dalsgaard

Speedway køres af fire - oftest - mænd inde på banen, men det lever af tilskuere på lægterne.

Og de var endelig tilbage igen i Slangerup, da nordsjællænderne onsdag aften vandt sikkert over Nordjysk Elite Speedway.

1382 var på plads til at se en match, der sluttede 49-35 til hjemmeholdet.

Det var ellers en meget lige start, hvor de to hold skiftedes til at tage heatsejre på Slangerup Speedway Center, der endelig måtte have tilskuere på lægterne igen.

Det var med til at give en helt anden løbsoplevelse, end tilfældet har været hidtil i dette kalenderår, og måske det var hjemmeholdets supportere, der fik skubbet Slangerup ordentligt i gang.

Nordsjællænderne blev dog også hjulpet en smule af, at gæsternes Thomas Jørgensen kom et par sekunder for sent til start i heat seks og blev udelukket.

Det udnyttede Jonas Seifert-Salk til at snuppe en heatsejr, og han havde Rohan Tungate lige efter sig, så Slangerup vandt heatet 5-1 og bragte sig foran 21-15.

Speedwayligaen
Slangerup-Nordjysk 49-35
Slangerup: Mikkel Michelsen 13, Jonas Seifert-Salk 13, Rohan Tungate 8, Andreas Lyager 8, Silas Hoegh 7.
Nordjysk: Damia Drózdz 10, Timo Lahti 10, Norbert Kosciuch 8, Thomas Jørgensen 6, Tobias Thomsen 1.
Tilskuere: 1382

Men det var som om, at flere af kørerne manglede stabilitet i præstationerne, for ingen skilte sig ud og hjalp deres hold fri af modstanderen. Det endte i en stribe pointdelinger.

En heatsejr til Andreas Lyager i heat ni og et enkelt point til Silas Hoegh mod gæsternes Damian Drózdz og Tobias Thomsen fik forspringet op på otte point - 31-23.

I heat 10 tog Jonas Seifert-Salk en heatsejr mod gæsternes to toprangerede kørere, Lahti og Kosciuch, så det heat endte 3-3.

Det fik Nordjysk til at reagere med en taktisk reserver i heat 11, som Damian Drózdz da også vandt, men indskiftede Norbert Kosciuch slutte sidst bag Mikkel Michelsen og Silas Hoegh, og så kunne Slangerup gå ind til de sidste tre heats foran med otte point.

Sejren blev stort set sikret heatet efter, hvor Slangerups to toprangerede kørere, Michelsen og Hoegh, bankede en 5-1'er hjem mod Timo Lahti og Thomas Jørgensen til stillingen 42-30, og så var det hele afgjort inden de sidste to heats.

Synes du, at kommunen er der for dig?