28. oktober 2020
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tabte for første gang: Grubak skudt i sænk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tabte for første gang: Grubak skudt i sænk

Rungsted kom alt for sent i gang med at spille, da Aalborg var på besøg.

Sport Nordsjælland - 29. september 2020 kl. 21:47
Af Mads Hussing

Der skulle gå en halv times effektiv spilletid, før Rungsted for alvor begyndte at tackle og vise vilje i opgøret mod Aalborg. Men det var for lidt og for sent, og Rungsted endte med at tabe 5-1.

Der var Aalborg allerede foran med tre scoringer, der alle kom i 1. periode. Aalborgs føringsmål kom efter en dobbeltudvisning til hjemmeholdet, og her kunne Rungsteds målmand David Grubak intet gøre.

David Grubak kom ind i kampen mod Herning sidste uge, da Rungsteds førstemålmand Cristopher Nihlstorp blev skadet. Siden da har han gjort det fremragende, og Rungsted vandt både kampen mod Herning og den efterfølgende udekamp mod Herlev.

- Det er jo altid sådan i sport, at man ved ikke, hvornår chancen opstår. Nu er den opstået, og han gjorde det forrygende, da han kom ind mod Herning, og han gjorde det forrygende i Herlev, og han har gjort det rigtig fint i dag. Det er i hvert fald ikke hans skyld, at vi tabte i dag, siger Rungsteds sportschef Morten Hagen.

Mange 2. målmand får ikke mange kampe i løbet af en sæson, men de skal være klar fra det ene minut til det andet.

- David er en superseriøs fyr, der arbejder benhårdt til træning, og det betaler sig lige nu. I kampen mod Herning når han givetvis ikke at tænke så meget. Da Cristopher ligger på isen, kan han godt se, at han nok skal ind, siger Morten Hagen og forklarer, hvad David Grubak har måtte ændre den seneste uge:

Isligaen
Rungsted-Aalborg 1-5 (0-3,0-0,1-2)
Mål: 0-1: Pierre-Olivier Morin (05.06), 0-2: Mikkel Højbjerg (16.49), 0-3: Tobias Maximilian Ladehoff (17.01), 1-3: Mattias Persson (50.01), 1-4: Kirill Kabanov (52,48), 1-5: Marcus Pedersen (54.49)
Udvisninger: Rungsted 3x2 minutter, Aalborg 6x2 minutter, 1x10 minutter
Tilskuere: 375

- Når vi ved, at Cristopher også er ude i næste kamp, så skal han ind i en førstemålmandsmindset. Det vil sige, at nu skal han til at gribe sine træninger anderledes an. Det er typisk ham, der bliver på isen med spillerne, hvor de skyder på ham. Sådan kan han ikke brænde sig selv af på træningerne, når han skal stå i kampene.

Rungsted kunne være kommet tilbage, da Aalborg fik et par udvisninger i den sidste periode, men efter et enkelt reduceringsmål, fik Aalborg igen for let spil.

Heldigvis er der i ishockey altid en ny kamp lige rundt om hjørnet, og det er der også for Rungsted, da de på søndag skal møde Sønderjyske på udebane.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?