12. juli 2020
Tochi Chukwuani hoppede ind i startopstillingen til kampen mod HB Køge, og han forventes at få endnu mere spilletid i Superligaen i resten af denne sæson. Det samme gælder angrebstalentet Andreas Bredahl, der også er årgang 2003. Foto: Rudi Dalsgaard
Tochi Chukwuani hoppede ind i startopstillingen til kampen mod HB Køge, og han forventes at få endnu mere spilletid i Superligaen i resten af denne sæson. Det samme gælder angrebstalentet Andreas Bredahl, der også er årgang 2003. Foto: Rudi Dalsgaard
Foto: Rudi Dalsgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Spillerkabalen lægges i FCN

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Spillerkabalen lægges i FCN
Sport Nordsjælland - 24. maj 2020 kl. 14:30
Af Rudi Dalsgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mens FC Nordsjællands cheftræner Flemming Pedersen rent spillemæssigt så det, han var ude efter, da FCN spillede sin sidste testkamp mod HB Køge lørdag, så har han flere spørgsmålstegn hos spillere fra startopstillingen. Spillere, som ikke var med lørdag.

Mikkel Damsgaard og Isaac Atanga var heller ikke med, da FC Nordsjælland spillede en intern træningskamp i sidste weekend, men lørdag måtte Magnus Kofod Andersen også sidde over.

- Kofod blev skadet under opvarmning, og så må vi se, hvor slemt det er. Jacob Steen Christensen sparede vi lidt efter et slag til træning, siger Flemming Pedersen, der altså mangler tre spillere, som må tænkes at kunne gøre sig gældende i den stærkeste startopstilling under normale omstændigheder.

Dertil kommer den langtidsskadede Jonathan Amon, som først forventes helt klar til august efter et indgreb i knæet.

Skiftede keeper

Det var også værd at notere sig, at Flemming Pedersen gav Peter Vindahl Jensen pladsen i målet fra start mod HB Køge, mens det normale førstevalg, Nicolai Larsen, kom på banen efter godt 68 minutter af de i alt 135 spilleminutter.

- Det er en åben konkurrencesituation. De to målmænd er meget tæt på hinanden. Nicolai Larsen havde en rigtig god opstart i vinters og stod fast i de første fire kampe af foråret. Men der er skiftet lidt, for Peter Vindahl har haft en rigtig god opstart nu her. Det er 50-50 i konkurrencesituationen, og begge gør det fint, siger Flemming Pedersen.

På midtbanen så han Abu Francis komme ind, da Mikkel Rygaard fik raget et rødt kort til sig. FC Nordsjælland fik dog lov til at fortsætte med 11 på banen, og det udnyttede Abu Francis til at blive matchvinder.

- Abu skulle have været inde alligevel efter 75 minutter, så det passede egentlig meget fint. Han kunne have lavet et par mål mere. Det er den type, han er, og han har haft en god opstart. Når han er på banen, så er han en dygtig afslutter og er en af de bedste med hensyn til afgørende afleveringer. Men han har et større spild en for eksempel Mikkel Damsgaard og Mikkel Rygaard, og det er det spild i pasningerne, han skal arbejde med.

- Jeg har rost ham tidligere, og det er en spiller med et voldsomt potentiale, som vi lige skal have finpudset, siger Flemming Pedersen.

2003'ere er klar

Han sendte også 17-årige Tochi Chukwuani på banen fra start i stedet for Magnus Kofod Andersen og siden en anden 2003'er, Andreas Bredahl, ind på højrekanten. De er et par af de mest lovende 2003-navne med dansk pas, og man får nok mere af dem at se allerede i denne sæson.

- Det ville undre mig meget, hvis ikke både Tochi og Bredahl får spilletid i denne sæson. Andreas Bredahl har nogle aktioner med og uden bold, der ser modne ud og er kloge, og så har han en voldsom fysik, når man tænker på, at han kun er 17 år. Han er også hurtig og har evnen til at score mål, mener Flemming Pedersen.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?