29. september 2020
Bo Spellerberg

Foto: René Larsen
gallery icon

Se billedserie

Bo Spellerberg Foto: René Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Spellerberg i HØJ-debut

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Spellerberg i HØJ-debut
Sport Nordsjælland - 30. juli 2020 kl. 22:26
Af René Larsen

HØJ skal i gang med klubbens ottende sæson i 1. division, og hidtil er det bedste resultat en syvendeplads. Gennem flere år har klubben forsøgt at blive andet end den bløde mellemvare, men nu skal det være.

- Vores officielle målsætning er at blive mellem de fem bedste. Det er det, vi går efter. Så må vi løbende evaluere, om det hænger sammen. Men jeg mener, at med det spillermateriale, vi har i kvalitet og kvantitet, så er det en realistisk målsætning, siger direktør i HØJ Elite, Lars Vinther.

Han kunne torsdag aften se sin klub spille sæsonens første træningskamp. Det blev til en sejr 37-33 over Stadion fra 2. division i en kamp, der blev spillet over 4x20 minutter i Ølstykke Hallen.

Her kunne henved 150 tilskuere for første gang se klubbens mest spektakulære sommertilgang. 41-årige Bo Spellerberg er tilbage i dansk håndbold efter to sæsoner som spillende cheftræner i St. Gallen i Schweiz.

- Det lå jo ikke lige i vores strategi, at vi skulle tilknytte Bo, og han ødelægger jo gennemsnitsalderen betragteligt. Men muligheden poppede op, og vi vil gerne have en ung og en rutineret på alle pladser, siger Lars Vinther.

Bo Spellerberg har foruden sin tid i Schweiz også 245 landskampe for Danmark og 16 sæsoner for KIF Kolding på cv'et. Foruden at spille skal han indgå i trænerteamet sammen med Jesper Fredin.

- I de to første uger, vi har trænet, så har vi jo set, at han kommer med en træningskultur af den anden verden. Han stiller krav til sig selv og sine omgivelser. Han har nogle angrebsmæssige kompetencer, som vi virkelig håber at drage nytte af, siger Lars Vinther.

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?