24. september 2020
Mikkel Rygaard og FC Nordsjælland spillede lørdag træningskamp mod HB Køge i Right to Dream Park. Foto: Rudi Dalsgaard
gallery icon

Se billedserie

Mikkel Rygaard og FC Nordsjælland spillede lørdag træningskamp mod HB Køge i Right to Dream Park. Foto: Rudi Dalsgaard
Foto: Rudi Dalsgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Smal FCN-sejr mod HB Køge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Smal FCN-sejr mod HB Køge
Opdateret 24. maj 2020 kl. 12:56
Sport Nordsjælland - 23. maj 2020 kl. 15:41
Af Rudi Dalsgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det var sidste prøve inden premieren for både FC Nordsjælland fra Superligaen og HB Køge fra 1. division lørdag eftermiddag i Right to Dream Park.

Det slap FCN resultatmæssigt bedst fra, da kampen sluttede 1-0.

De to hold spillede tre gange 45 minutter, og i de første 45 minutter var det tydeligt, at der stadig er et stykke vej endnu, før spillerne er på det niveau, de selv og andre ønsker. En del af "de små ting" haltede, og det gav en forholdsvis chancefattig omgang.

Træningskamp i Farum
FC Nordsjælland-HB Køge 1-0
(0-0, 1-0, 0-0)
Mål: 1-0: Abu Francis (78)

FC Nordsjælland: Peter Vindahl Jensen (68: Nicolai Larsen) - Kian Hansen (85: Maxwell Woledzi), Abdul Mumin (85: Ivan Mesik), Ulrik Yttergård Jenssen (91: Clinton Antwi)- Mads Døhr Thychosen (46: Oliver Villadsen), Mikkel Rygaard (73: Abu Francis), Tochi Chukwuani (91: Andreas Bredahl), Mohammed Diomande (64: Joachim Rothmann) - Mohammed Kudus (85: Martin Frese), Oliver Antman (85: Ibrahim Sadiq), Kamaldeen Sulemana (64: Mathias Rasmussen)


HB Køge: Kevin Ray Mendoza (91: Pedro Silva) - Mathias Høst, Marian Huja, Magnus Wørts, Marc Gundelach - Tobias Christensen, Magnus Häuser, Martin Vingaard, Liam Jordan - Martin Koch, Jacob Johansson
Indskiftet undervejs: Oliver Sonne, Jean Claude Bozga, Christian Overby, Lucas Rejnhold Steen, Stephan Petersen, Christian Toftdal, Victor Fiala, Jubril Adedeji, Marius Elvius,Effiong Nsungusi, Eddie Gomes.

FC Nordsjælland var farligst i starten, hvor især Mads Døhr Thychosen bød sig til over højrekanten og også havde kampens bedste afslutning midt for mål. Ellers var det mest Mohammed Kudus, der for hjemmehodlet drev bolden fremad og gav HB Køge noget at tænke over.

Men som kampen skred frem kom gæsterne bedre med, og Liam Jordan havde et par gode forsøg, der sneg sig lige over mål.

HB Køge forsøgte sig

I anden del af kampen trykkede FC Nordsjælland mere på, men det var alligevel HB Køges Magnus Häuser, der fik testet FCN-keeper Peter Vindahl Jensen med et skud fra distancen. Men efter 65 minutter skulle FCN havde været foran, da Oliver Villadsen kom til baglinien og lagde bolden på tværs, men hverken Mikkel Rygaard eller Ulrik Yttergård Jenssen fik træf på oplægget.

I det 70. minut fik Mikkel Rygaard så raget et rødt kort til sig, da han lidt klodset fik kastet sig ind i en tackling på den tidligere FCN-spiller, Martin Vingaard. Det kostede en direkte tur - ikke i bad, men - ud bag tribunen og klæde om. Sådan er det jo for tiden.

FCN spillede dog kun fire minutter i undertal, da Abu Francis fik lov at komme ind i stedet for Mikkel Rygaard. Francis skulle kun bruge fem minutter på banen, før han bragte Nordsjælland foran med et fladt spark fra 15 meter.

Derefter skiftede HB Køge hele holdet bort set fra målmand Kevin Ray Mendoza.

Tæt på dobbelt op

Det bød på en tredje "periode" i kampen med lutter reserver, men stadig med FCN på bolden og med mest initiativ. Abu Francis var tæt på at blive dobbelt målscorer efter 92 minutter, men hans spark blev blokeret.

Kampen åbnede noget mere op og gav muligheder i begge ender. HB Køge var tæt på i to omgange i tredje periodes første 10 minutter, mens Nordsjællands Ibrahim Sadiq senere fik rundet HB Køge-keeper Pedro Silva, men måtte se Andreas Bredahl komme for sent frem til den efterfølgende tværpasning.

Det blev dog ved det ene mål trods de 135 minutters spilletid.

Fredag starter FC Nordsjælland op i Superligaen igen med en udekamp mod Silkeborg, mens HB Køge lægger ud mod Hvidovre på hjemmebane lørdag.

Mohammed Kudus og FC Nordsjælland spillede lørdag træningskam

Mohammed Kudus skyder på mål.


Har debatten om sexisme taget overhånd?