3. juni 2020
FC Fjordbold fra Frederikssund og Los Amigos fra Ledøje-Smørum tørnede lørdag sammen i Futsal Liga Øst.Rasmus Gasberg (th.) scorede tre gange, mens Lars Bonde scorede en enkelt.
gallery icon

Se billedserie

FC Fjordbold fra Frederikssund og Los Amigos fra Ledøje-Smørum tørnede lørdag sammen i Futsal Liga Øst.Rasmus Gasberg (th.) scorede tre gange, mens Lars Bonde scorede en enkelt.
Foto: Rudi Dalsgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Småbrødre fik hug

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Småbrødre fik hug
Sport Nordsjælland - 23. november 2019 kl. 17:42
Af Rudi Dalsgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Opkomlingene fra Los Amigos endte med at komme over knæet til en gang futsalsmæk, da der lørdag var lokalopgør i Futsal Liga Øst.

For Frederikssund-holdet FC Fjordbold trådte på speederen til sidst og vandt sikkert 6-2 over oprykkerne fra Ledøje-Smørum, Los Amigos.

Men det blev noget mere intenst og spændende, end man på forhånd kunne have forventet, når det er DM-bejlere mod oprykkerne.

Planmæssigt fra start

Efter 11 minutter stod det planmæssigt 2-0 til FC Fjordbold, efter Lars Bonde og Rasmus Gasberg havde scoret et mål hver.

Men da Los Amigos red en mindre chancestorm af, da Fjordbold brændte tre kæmpe chancer inden for et par minutter, fik kampen pludselig nyt liv med Rasmus Thomsens reducering til 2-1 fire minutter før pausen. Det blev fulgt op af et mål direkte på frispark af Emil Kjærsgaard, og så stod det 2-2 ved pausen.

Los Amigos træner ikke så meget futsal, så de spiller meget på deres instinkt og de våben, de kan tage med fra udendørs fodbold. Det voldte af og til Fjordbold problemer, især når Amigos satte sig igennem i en-mod-en spillet.

FC Fjordbold fra Frederikssund og Los Amigos fra Ledøje-Smørum

Rasmus Thomsen (th.) var en af Los Amigos bedste
på dagen mod FC Fjordbold. Han scorede også
Los Amigos' første mål.


Selvmål uden gevinst

Samtidig fik Fjordbold også sendt bolden i eget net, da Martin Hansen trillede et indspark direkte i mål efter en misforståelse med Rasmus Gasberg. Men Fjordbold slap med skrækken, da det kun giver modstanderne et hjørnespark - ikke et mål.

Måske den forskrækkelse hjalp forhåndsfavoritterne. Man udnyttede i hvert fald situationen, da Los Amigos lidt urutineret lavede en tilbagelægning for meget til målmand Nicolai Bjerregaard. Det giver frispark til modstanderne, og mens alle forventede et hurtigt spark, spillede Fjordbold smart ud til siden, hvor Rasmus Gasberg havde plads til at sparke bolden ind til 3-2 efter 27 minutters spil.

Fuldførte hattrick

Fire minutter efter lukkede han sit hattrick, da han afsluttede et hurtigt Fjordbold-angreb til 4-2, og det afgjorde kampen.

Amigos prøvede at få kampen over på sine præmisser med masser af energi, men det endte med at passe Fjordbold bedst, da det gav plads til at kombinere sig igennem. Det gav to mål mere - et af Nicolai Jægergaard og et af Jakob Noer.

Fjordbold har nu seks point efter tre kampe, mens Los Amigos har tre. JB Futsal Gentofte fører rækken med syv point.

Futsal Liga Øst
FC Fjrodbold-Los Amigos 6-2 (2-2)
Mål: 1-0: Lars Bonde (5), 2-0: Rasmus Gasberg (11), 2-1: Rasmus Thomsen (16), 2-2: Emil Kjærsgaard (18), 3-2: Rasmus Gasberg (27), 4-2: Rasmus Gasberg, 5-2: Nicolai Jægergaard (34), 6-2: Jakob Noer (35).
Tilskuere: 110
FC Fjordbold fra Frederikssund og Los Amigos fra Ledøje-Smørum

Jakob Noer lukkede målscoringen med 
målet til 6-2 for FC Fjordbold.


Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?