17. april 2021
16-årige Oscar Preisler. Foto: Privat
16-årige Oscar Preisler. Foto: Privat
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skitalent løb sig til VM-sølv i Super-G

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skitalent løb sig til VM-sølv i Super-G
Sport Nordsjælland - 03. marts 2021 kl. 20:07
Af René Larsen

Det hører til sjældenhederne, at Danmark får medalje ved store mesterskaber i skisport. Men det skete ikke desto mindre onsdag ved Holte Ski's Oscar Preisler.

arrow Læs også: Oscar Preisler udtaget til Alpint Junior VM

Han erobrede en sølvmedalje i Super-G for U18-løbere ved junior-VM i Bansko i Bulgarien.

16-årige Oscar Preisler havde næsthøjeste startnummer, men han formåede alligevel at køre sig helt op på andenpladsen i sin årgang - knap to sekunder efter den amerikanske vinder Cooper Puckett.

Oscar Preisler flyttede allerede som tre-årig med sine forældre til USA. De har boet i New Jersey, men som 12-årig startede han på en skiskostskole i Vermont.

Selv om Oscar Preisler har boet i USA det meste af sit liv, så taler han dansk og deltager troligt ved danske mesterskaber, hvor han repræsenterer Holte Ski.

Oscar Preisler er i aktion ved junior-VM igen torsdag, hvor han kører storslalom og igen på lørdag, hvor det gælder slalom.

Dagens anden danske deltager, Christian Skov Jensen, kom ind på en 42. plads ud af 52 startende.

Det er i øvrigt ikke første gang, at Danmark har vundet sølv ved et VM i alpin skisport.

Marcus Vorre, der i år var med ved senior-VM, har også vundet sølv ved junior-VM. Det gjorde han i disciplinen styrtløb i 2015.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?