11. maj 2021
Skjold Birkerød vandt 3-2 over Ledøje-Smørum i Danmarksserien - blandt andet på to mål af Jakob Sten Madsen (i midten). Foto: Rudi Dalsgaard
gallery icon

Se billedserie

Skjold Birkerød vandt 3-2 over Ledøje-Smørum i Danmarksserien - blandt andet på to mål af Jakob Sten Madsen (i midten). Foto: Rudi Dalsgaard
Foto: Rudi Dalsgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skarpe Birkerød lammer topholdet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skarpe Birkerød lammer topholdet
Opdateret 01. maj 2021 kl. 16:34
Sport Nordsjælland - 01. maj 2021 kl. 16:32
Af Rudi Dalsgaard

Der blev leveret lidt af en overraskelse i Danmarksseriens pulje 2, da Skjold Birkerød lørdag slog topholdet fra Ledøje-Smørum med 3-2 på Birkerød Stadions græsbane.

To hurtige mål af Jakob Sten Madsen i første halvleg lagde bunden, mens gæsterne dog pressede stort på efter pausen.

Forhåndsfavoritter fra Smørum tog tidligt fat om kampen ved at dominere spillet, men chancemæssigt skete der ikke rigtig noget, før der så virkelig skete noget.

Frederik Jørgensen blev stukket i dybden i gæsternes venstre side, og han slog et indlæg lige ind i panden på Mathias Gransee, der stangede bolden i kassen til 1-0 til Ledøje-Smørum.

Danmarksserien, pulje 2
Birkerød-Ledøje-Smørum 3-2 (2-1)
Mål: 0-1: Mathias Gransee (25), 1-1: Jakob Sten Madsen (35), 2-1: Jakob Sten Madsen (36), 3-1: Emil Willer (64), 3-2: Nicolai Mehli (78)
Advarsler: Oskar Hartkopf, Mathias Kokfelt, Simon Vollesen, Birkerød. Kasper Gram Jensen, Ledøje-Smørum.
Udvisning: Oscar Hartkopf (86), Skjold Birkerød.

Det virkede til at dræbe kampen de følgende minutter, inden hjemmeholdets profil, Simon Vollesen, begyndte at røre på sig i et par situationer, hvor han gav Smørum-forsvaret noget at forholde sig til. Den ene gav et hjørnespark efter 35 minutter, og mellem venner og fjender nåede Jakob Sten Madsen højest og headede bolden ind til 1-1.

Det fik hjemmeholdet helt ind i kampen igen, og bare minutter efter slog de til igen. Først strøg Mads Bagger af sted over venstrekanten og afsluttede. Nicolaj Bjerregaard i LSF-målet reddede, men returen endte hos Emil Willer, hvis hovedstød Bjerregaard igen var klar på. Men da endnu en returbold endte lige foran Jakob Sten Madsen, gjorde han det let til 2-1 til hjemmeholdet, hvilket holdt til pausen.

Udbyggede føring

Det fik da også gæsterne til at lægge tryk på fra anden halvlegs start, og det lignede 45 af de rigtig lange minutter for Birkerød, der kun sporadisk fik snuppet bolden fra Ledøje-Smørum og selv skabt angreb.

Til gengæld havde gæsternes ellers så velsmurte offensiv svært ved at få chancer ud af det spillemæssige overtag.

Det udnyttede Birkerød så til at bringe sig foran med to mål, da anfører Mathias Kokfelt kom igennem i venstre side af feltet. Han vippede smart bolden forbi den fremadstormende Nicolaj Bjerregaard, så den nåede ind til en helt fri Emil Willer, der sikkert sparkede bolden ind til 3-1.

På overliggeren

Derfra prøvede Ledøje-Smørum at overtage kampen yderligere, og det lykkedes man også med, men det kneb fortsat med at få skabt chancer, der for alvor kunne true Birkerød-keeper Jacob Mencke.

Det lykkedes at reducere efter et lang indkast, hvor Nicolai Mehli fik sendt bolden i mål, men i forsøget på at score en gang mere, gav Ledøje-Smørum gentagne gange kæmpechancer væk til hjemmeholdet, hvor især indskiftede Peter Danielsen må have mareridt over de chancer, han brændte.

Otte minutter før tid sendt han bolden på overliggeren, mens Troels Cilius helkiksede på returbolden. Og i overtiden kom samme Danielsen to gange af sted med bolden mod mål, men måtte se sig selv formøble begge muligheder.

Inden da var Oscar Hartkopf blevet udvist for sit andet gule kort, men Men Skjold Birkerød holdt hjem og kunne stoppe de tre point i lommen, så de nu har 16 på ottendepladsen, mens Ledøje-Smørum må se Herlev øge føringen i toppen til fire point, selv om man kun spillede 1-1 mod Otterup.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?