29. oktober 2020
Nordsjælland vinder 32-27 over HC Midtjylland. Foto: Kim Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Nordsjælland vinder 32-27 over HC Midtjylland. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sjette sejr i træk til Nordsjælland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sjette sejr i træk til Nordsjælland
Opdateret 11. oktober 2020 kl. 15:09
Sport Nordsjælland - 10. oktober 2020 kl. 16:41
Af René Larsen

Det var nat og dag med Nordsjælland i lørdagens opgør mod HC Midtjylland i mændenes 1. division i Helsingør Hallen, men i sidste ende skinnede solen over Nordsjælland. Holdet er alene i spidsen med maksimumpoint efter sejr 32-27 over HC Midtjylland.

Cheftræner Simon Dahl har gennemgående været tilfreds med sit holds forsvarsspil i denne sæson. Det kunne han ikke være i 1. halvleg mod HC Midtjylland, der havde frygteligt nemt ved at komme til scoringer. Der skulle ikke så meget til. Det var bare ind og fyre den af, og så var der kasse.

Godt for Nordsjælland at Kasper Kisum og Nichlas Hald Christensen også havde tur i den i den modsatte ende af banen. Det gjorde, at de to hold fulgtes pænt ad gennem en stor del af 1. halvleg, men fra stillingen 12-12 havde Nordsjælland en periode, hvor hjemmeholdet ikke kom til scoring. Det gjorde HC Midtjylland, selv om Nordsjælland forsøgte sig med et målmandsbytte, hvor Marcus Holmén afløste Frederik Andersson, der ellers har fået den meste spilletid på det seneste.

HC Midtjylland kom på 15-12.
Det blev imidlertid helt afgørende for kampens videre forløb, at Nordsjælland skiftede til en 5:1-opstilling Matias Campbell som den fremskudte mand.

Nordsjælland nåede ikke helt at få udbytte af det inden pausen, fordi hjemmeholdet selv brændte et par muligheder. Men det kom efter pausen.

Fire minutter inde i 2. halvleg scorede Midtjylland Kristian Fruerlund Kristiansen til 19-18, men så lukkede Nordsjælland ellers gardinet fuldstændig ned.

Marcus Holmen var forrygende. Han nuppede blandt meget andet tre straffekast, og HC Midtjylland blev holdt fuldstændig fra fadet i næsten 14 minutter. I den periode vendte Nordsjælland fuldstændig op og ned på opgøret og bragte sig på 25-19.

Det skete til trods for, at Nordsjælland i den periode måtte spille fire minutter i undertal efter en udvisning til Anders Agger. Straffen blev fordoblet, da Agger ikke kunne holde et vredesudbrud tilbage.

Men det var kun med til at sætte mere damp under de nordsjællandske kedler, og det fandt HC Midtjylland aldrig et modsvar på.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?