15. april 2021
FC Nordsjællands Magnus Kofod Andersen under superligakampen mellem FC Nordsjælland og AGF på Right to Dream Park.
FC Nordsjællands Magnus Kofod Andersen under superligakampen mellem FC Nordsjælland og AGF på Right to Dream Park.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sender signal til konkurrenterne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sender signal til konkurrenterne
Sport Nordsjælland - 05. april 2021 kl. 14:29
Af Rudi Dalsgaard

Ud med de gamle - dem på 24 år fremad - og ind med de unge.

Og så vinder man i Superligaens Mesterskabsspil med Superligaens yngste startopstilling nogensinde. 2-0 over AGF, og nu går det videre for FC Nordsjælland.

- Jeg synes da, vi sender et signal, når vi vinder 2-0 over AGF på en halvsløj dag. Vi må tage en kamp af gangen og ser, hvor langt det får os. Men vores ambition er at jagte, og der er kun én vej - og det er opad, siger FC Nordsjællands Magnus Kofod Andersen, der også selv lod sig imponere over den unge startopstillings indsats.

- Jeg er jo ikke ung, jo, hvis man ser på vores startopstilling, griner den 21-årige og fortsætter:

- Det gør da noget ved mig. Det er utroligt imponerende, at lige meget hvem, vi skifter fra vores normale startere, så har vi lagt den bund, der skal til for at være med på Superliganiveau.

- Vi spiller ikke vores bedste fodboldkamp, men selv om vi gør det, kan vi stadig holde AGF nede på meget få chancer - og måske også selv have puttet lidt flere ind. Vores defensiv er blevet meget bedre. Vi er blevet mere komfortable med at stå dybt og samle kræfter, og når vi så har bolden, så skal vi være bedre til at holde fast i den. Der kom nogle rigtig gode omstillingsmuligheder.

FCN-træner Flemming Pedersen var også stolt over sit hold efter sejren.

- Der skal lyde en kæmpe ros til al akademi-arbejdet i Right to Dream og FC Nordsjælland. For vi kan bare tage den næste i rækken, og så udfylder de en rolle. Det kan godt være, de ikke er stjerne med det samme, men de kan være med på Superliganiveau, siger han.

- Det sender da et signal til Fodbold-Danmark og -Europa om, at der sagtens kan være substans i unge mennesker. Vi ser nogle af de ældre spillere, der selv er i U21-alderen, på holdet - som Magnus Kofod, Mads Døhr og Peter Vindahl - tage fat i de helt unge spillere, og det er lige i vores ånd. Det er den måde, spillerne modnes på - ved at få noget ansvar og blive kastet ud i det.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?