21. september 2021
Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: Topholdet dobbelt dukket i overtiden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne: Topholdet dobbelt dukket i overtiden
Sport Nordsjælland - 05. september 2021 kl. 19:38
Af René Larsen

Efter fire sejre i de fire første kampe i danmarksseriens pulje 1, så lignede det sæsonen første pointtab for Greve, da topholdet gik ind i overtiden i opgøret mod Allerød FK.

På det tidspunkt var stillingen 1-1, og Greve havde gennem det meste af 2. halvleg presset på for at score et sejrsmål.

Men opgøret tog en drastisk og uventet udvikling. To minutter inde i overtiden fik Allerød etableret et kontraangreb. Indskiftede Sebastian Ysbæk-Nielsen kom over venstrekant og i stedet for selv at afslutte sendte han bolden på tværs til Morten Olsen, der fik vendt sig om i feltet og banket målet til 2-1 ind til stor jubel i Allerød-lejren.

Men det blev ikke ved det. Minuttet efter slog Allerød igen kontra. Denne gang kunne Søren Freund spille på tværs til Mark Parrish, der fuldbyrdede sejren med målet til slutresultatet 3-1.

Danmarksserien pulje 1
Allerød-Greve 3-1 (1-0)
Mål: 1-0: Søren Freund (16), 1-1: Mathias Tagø Pedersen (58), 2-1: Morten Olsen (90), 3-1: Mark Parrish (90).
Allerød: Magnus Christensen – Nichlas Vesterbæk, Anders Fleng, Jonathan Eriksen (68: Mark Parrish) – Anders Østergaard, Jacob Harlev (59: Jonas Threms), Nikolai Have Petersen, Søren Freund, Niklas Skou Holm, Mathias Virkelyst-Andersen (78: Sebastian Ysbæk-Nielsen) – Morten Olsen.
Greve: Thobias Henriksen - Bjørn Paludan, Jonathan Villadsen, Tobias Siig – Jonas Stabell, Simon Nielsen (74: Simon Bruus), Kasper Olesen, Mathias Tagø Pedersen, Jonas Helleberg Madsen – Mitchell Tagø Pedersen (84: Anton Barlach), Anders Vibe Kjøller (62: Christian Larsson).

På baggrund af 1. halvleg var det ikke helt ufortjent. Allerød havde det største muligheder, og hjemmeholdet kom foran efter et kvarters spil, da Mathias Virkelyst-Andersen blev spillet fri på venstrekanten i en af de kontraer, som Allerød mestrer så godt. Greve-målmand, Thobias Henriksen, reddede friløberen, men Allerøds Søren Freund havde taget løbet med og kun stemple riposten ind over stregen.

Fra 2. halvlegs start kom Greve med stort tryk på Allerøds mål, men Magnus Christensen stod en stor kamp i målet. Et lille kvarter inde i 2. halvleg kom han dog på mellemhånd på en lang fremlægning, så Mathias Tagø Pedersen kunne løfte udligningen til 1-1 ind.

Greve fortsatte med at dominere, , og chancerne for at gøre det til 2-1 var der. Den største tilfaldt Mitchell Tagø Pedersen, da Allerøds bagerste mand Nichlas Vesterbæk fik spillet bolden direkte over i fødderne på Greve-angriberen. Men hans afslutning gik lige forbi mål.

Synes du, at kommunen er der for dig?