19. oktober 2021
Peter Møller og Værløse tog fredag mod Randers i Basketligaen. Foto: Rudi Dalsgaard
gallery icon

Se billedserie

Peter Møller og Værløse tog fredag mod Randers i Basketligaen. Foto: Rudi Dalsgaard
Foto: Rudi Dalsgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sæsonens første nederlag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sæsonens første nederlag
Sport Nordsjælland - 08. oktober 2021 kl. 23:13
Af Rudi Dalsgaard

Værløse var ubesejrede i Basketligaen efter to runder, men det stoppede fredag aften hjemme i Søndersøhallen, hvor Randers Cimbria kom forbi og vandt 80-109.

Værløse havde sin nye mand under kurven, Elhadji Dieng, med for første gang, og hans godt 210 centimeter skal især hjælpe til i forsvarsspillet. Men allerede i første periode fik han vist, at han altså godt kan slå bolden i gulven og udfordre sin direkte modstander.

Han ligner et lovende bekendtskab for Værløse, der helt klart mangler nogle centimeter i forhold til de andre hold. Men både Jacob Gøtzche og Jonathan Boje Bank fik nu også vist, at de har størrelsen til at lege med - de mangler bare nogle flere muskler på kroppen.

Det var også et udtryk for, at cheftræner Mathias Madsen fik brugt det meste af sin bænk fra start, og med stillingen 20-23 efter første periode, var det ikke noget, der gjorde noget.

Værløse kom også foran i løbet af anden periode. Først kæmpede Elhadji Dieng to point i kurven, og så fulgte Mikkel Hauge op med en treer til 25-23.

Endnu bedre blev det for Værløse, da Karl Boje Formann først forhindrede et Randers-alley oop via pladsen og siden satte en treer til 33-30. Der var Værløse ovenpå i kampen, men de følgende minutter blev lidt for hurtige og hektiske til, at Værløse fik taget de gode skud.

I stedet åd Randers sig lynhurtigt ind i kampen og trak fra. Jonathan Klussmann lagde to point i og fik et straffekast til 38-44, og det stod 41-46 ved pausen.

Den brugte Randers umiddelbart bedst, for de var i teten i tredje periode og trak langsomt fra Værløse, som havde sværere ved at få lavet point. Forspringet kom hurtigt op på 10-12 point, og så skulle der noget ekstra til for Værløse for at komme helt tilbage i kampen.

Hjemmeholdet leverede et par store skud, der gav noget håb på et comeback fra lægterne, men Randers' tempo og brede offensiv var svært at hænge på - især efter superveteranen Chris Nielsen begyndte at skyde sig varm med en helt umulig treer og så periodens sidste to point til stillingen 63-82.

Det var samtidig Randers 36. point i perioden.

Det beseglede groft sagt Værløses skæbne, for bagud med 19 havde de hvidklædte brug for et større mirakel, og selv om Søndersøhallen igen er åben for tilskuere - og tak for det - så er det trods alt ikke en kirke.

Med seks minutter igen sluttede Elhadji Diengs debut i Værløsetrøjen med en angrebsfejl - hans femte og dermed diskvalificerende. Derfra lignede kampen en omgang ustruktureret træning.

Værløses næste kamp er onsdag ude mod BMS, Herlev.

Rejser du til udlandet i år?