17. april 2021
Lige som i fredagens kamp mod Aalborg gik Rungsted ned i 3. periode. Foto: Scanpix
Lige som i fredagens kamp mod Aalborg gik Rungsted ned i 3. periode. Foto: Scanpix
Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rungsted viser svaghedstegn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rungsted viser svaghedstegn
Opdateret 28. februar 2021 kl. 18:28
Sport Nordsjælland - 28. februar 2021 kl. 17:29
Af René Larsen

Topholdet Rungsted viser svaghedstegn mod slutningen af grundspillet. Fredag tabte Rungsted hjemme i Hørsholm Skøjtehal 5-3 til Aalborg, og søndag gik det galt igen. Denne gang sejrede Aalborg 6-3 i Gigantium, og dermed er kampen om førstepladsen i ishockey-grundspillet skærpet yderligere.

Der var flere lighedspunkter mellem de to opgør. Rungsted startede igen godt. Den unge back Bertram Jelert Kristensen scorede allerede i det andet minut, og midtvejs i første periode fordoblede Rasmus T. Andersson Rungsteds føring i powerplay.

Den føring indhentede Aalborg dog i 2. periode, og i 3. periode gik Rungsted helt ned - lige som det var tilfældet i fredagens kamp. Det var mere hat end briller. Aalborg bragte sig på 5-2, inden Mattias Persson reducerede med lidt under fire minutter igen.

Med knap to minutter igen satsede nordsjællænderne. Målmand Christopher Nihlstorp skøjtede ud af isen til fordel for en ekstra markspiller, men bare ti sekunder senere kunne Thomas Spelling definitivt afgøre kampen med en scoring i tomt mål.

Med fire spillerunder igen af grundspillet er Rungsted dog fortsat alene i spidsen af ligaen. Esbjerg tabte nemlig søndag på udebane til Herlev, og dermed er Aalborg tilbage på andenpladsen halvandet point efter Rungsted men for en kamp mere.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?