18. maj 2021
Der bliver fyret af mod George Sørensen i Aalborg-målet her i den første kamp i DM-finaleserien. Rungsted vandt igen i dag i Aalborg, og holdet fører nu 2-0 i kampen om DM-guldet. Foto: Mads Hussing
Der bliver fyret af mod George Sørensen i Aalborg-målet her i den første kamp i DM-finaleserien. Rungsted vandt igen i dag i Aalborg, og holdet fører nu 2-0 i kampen om DM-guldet. Foto: Mads Hussing
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rungsted gør det igen: Piraterne sendt fra borde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rungsted gør det igen: Piraterne sendt fra borde

Rungsted vandt også anden kamp i DM-finaleserien mod Aalborg Pirates.

Sport Nordsjælland - 18. april 2021 kl. 14:18
Af Mads Hussing

Det var ellers et skadesplaget Rungsted, der mødte frem i Aalborg søndag formiddag, hvor kampen gik i gang allerede klokken 12.00. Det er tidligste DM-kamp i nyere historie, og derfor var Rungsted-mandskabet også taget afsted lørdag morgen.

Rungsted manglede blandt andre kaptajnen Marcus Olsson, efter han fik en skade i kvartfinaleserien mod Rødovre.

I den anden finalekamp måtte Aalborg også undvære deres kaptajn, men det var på grund af karantæne for en tackling i hovedet på Nikolaj Rosenthal i den første finale.

Rungsted var derudover uden Mattias Persson, der har scoret næstflest point af alle spillere i Ishockeyligaen. Samme liste ligger Marcus Olsson nummer fire på, og for at føje spot til skade, så var nummer fem på topscorerlisten Rasmus Andersson også ude for Rungsted.

Rungsted kom foran på et knaldhårdt slagskud i begyndelsen af kampen af den altid stabile Morten Jensen, der styrer den blå linje fuldstændig. Bertram Jelert stod inde foran Aalborgs målmand George Sørensen, der ikke nåede pucken.

Isligaen, 2. DM-finale
Aalborg-Rungsted 2-3
(1-1, 1-1, 0-1)
Mål: 0-1: Morten Jensen (03.47), 1-1: Lasse Bo Knudsen (13.07), 1-2: Shane Hanna (23.21), 2-2: Lasse Bo Knudsen (38.43), 2-3: Mathias Hansen (44.02)
Udvisninger: Aalborg 3x2 minutter, Rungsted 2x2 minutter

Der skulle en fejl til fra Rungsteds side, før Aalborg fik scoret deres første mål i finaleserien. En opspilsfejl blev opfanget af Aalborg, og Lasse Bo Knudsen udlignede.

Shane Hanna sørgede for, at Rungsted igen kom foran i begyndelsen af 2. periode. Aalborg var ramt af en halvtynd udvisning, og Rungsted scorede som første hold i powerplay i denne finaleserie.

Midt i 2. periode havde Rungsted både et skud på stolpen og et på overliggeren. Her havde Rungsted virkelig chancen for at bringe sig yderligere foran.

Aalborg havde også muligheden for at komme tilbage, for en fejl af Morten Jensen resulterede i et hurtigt angreb til Aalborg, og hvor Mathias Røndbjerg måtte tage en udvisning for at forhindre Aalborg i at score.

Hjemmeholdet fik ikke noget ud af at være i overtal, men i den sidste del af 2. periode fik Aalborg et lille overtag, og det udnyttede Lasse Bo Knudsen til at score både sit og Aalborgs andet mål.

Rungsted havde dog et sidste mål i sig, og ligesom de to første, så blev de scoret i begyndelsen af en periode, og de blev scoret langt udefra. Skuddet fra Mathias Hansen var dog ikke så hårdt, og George Sørensen burde have holdt den puck.

Selvom Aalborg satte en større offensiv ind de sidste 10-12 minutter, så blev de aldrig rigtigt farlige. Dermed kunne udeholdet ride stormen af, og Rungsted er nu foran 2-0 i finaleserien, hvor man spiller først til fire kampe.

Næste kamp er tirsdag klokken 20.30 i Rungsted.

Siden oktober sidste år har det været obligatorisk at bruge mundbind i blandt andet det offentlige rum og detailhandlen. Ønsker du, at mundbindet droppes hurtigst muligt?