22. juni 2021
Foto: René Larsen
gallery icon

Se billedserie

Foto: René Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Opmuntring til bundhold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Opmuntring til bundhold
Sport Nordsjælland - 15. maj 2021 kl. 17:28
Af René Larsen

Der skal ske ting og sager, hvis Hundested skal undgå at tage turen ned i Serie 1. Klubben spræller dog det bedste, det har lært, og et point efter 1-1 mod Lundtofte er en opmuntring i en svær tid.

Det kunne såmænd også have blevet til alle tre point i en ganske lige kamp.

Hundesteds venstrekant Lars Bonde boltrede sig i starten og gjorde livet vanskeligt for sin direkte modspiller Christoffer Terkelsen.

Lars Bonde var to gange helt fri i de første ti minutter, men han var lidt for opsat på at lave en målgivende aflevering i stedet for selv at afslutte, og så løb det hele ud i ingenting.

Hundested var uden sin sædvanlige målmand Christian Solhøj, der sad på bænken med en skade. Men nordsjællænderne har en kapabel afløser i den bare 16-årige Kristian Jørgensen, der fik en flot og overbevisende debut.

Sjællandsserien, ned pulje 1
Lundtofte-Hundested 1-1 (0-0)

Mål: 1-0: Jacob Gath (80), 1-1: Nis Prior (89)
Tilskuere: 50

Han tog sig således sikkert af Mads Thygesens direkte frispark, der var hjemmeholdets farligste forsøg i 1. halvleg. Man bemærkede også, at Kristian Jørgensen kan sparke ud med både højre og venstre ben. En sådan alsidighed ses sjældent hos målmænd. Det er ikke for ingenting, at han har været omkring både AB og Randers.

Målmanden var uden andel i, at Lundtofte ti minutter før tid så ud til at slippe afsted med sejren. Hjemmeholdet var mest nærgående i 2. halvleg, og efter et indlæg måtte Kristian Jørgensen reagere hurtigt at klare et skud fra tæt hold, men Lundtofte var mest aggressive på returbolden og Jacob Grath bankede den løse bold i nettet.

Trætheden havde meldt sig hos Hundested, men der var alligevel kræfter nok til et comeback. Igen var det med Lars Bonde i den chanceskabende rolle. Efter en tunnel på en modspiller fik han sendt Alihan Demir afsted med en præcis stikning. Vinklen blev lidt spids, men Alihan Demirs afslutning blev rettet af en Lundtofte-fod, så en ellers udmattet anfører Nis Prior kunne score fra en meters afstand.

Hundested var endda tæt på at vende det hele på hovedet i tilllægstiden, da Aliham Demir fik afsluttet fra tæt hold, men Lundtofte keeper Christian Gribsvad fik blokeret til hjørnespark.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?