21. september 2021
Lis Hartel på Jubilee. Foto: Scanpix
Lis Hartel på Jubilee. Foto: Scanpix
Foto: Polfoto/Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: OL 1952: Kvinden der fik medalje blandt mænd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OL 1952: Kvinden der fik medalje blandt mænd
Sport Nordsjælland - 27. juli 2021 kl. 11:08
Af Bjarne Sveegaard

Ryttersken Lis Hartel er et kapitel for sig selv i den olympiske historie. Trods hårdt ramt af polio (børnelammelse) som 23-årig kæmpede hun sig tilbage, og vandt to olympiske sølvmedaljer i dressur i 1952 og 1956 sammen med klassehesten »Jubilee«.

Det var moderen Else Schmidt, der nærmest fra barnsben gav datteren rideundervisning. Som 13-årig blev Lis Hartel medlem af Sportsrideklubben i København, og så fulgte konkurrencer i både spring-og dressur.

Lis Hartels første DM blev vundet i 1943, og der var godt gang i karrieren, da DM blev genvundet i 1944. Pludselig blev meget slået i stykker, da Lis Hartel i efteråret 1944 blev ramt af polio, og blev meget syg. Viljen og tålmodigheden mistede hun dog ikke, og nu begyndte en enestående genoptræning. Selv om hun skulle hjælpes op på hesten, og havde besvær med at holde sig fast, blev sikkerheden opøvet, og der var et klart fremskridt.

Hartel var klar til konkurrencer i 1947, og meget overraskende vandt hun det Nordiske Mesterskab i Oslo samme år. Det var ikke muligt at satse på OL i 1948 i London. Selv om dressur havde været på det olympiske program siden 1912 i Stockholm, var det først i 1952 at kvinder kunne deltage. Og det blev målsætningen.

Lis Hartel havde det held, at et usædvanligt talent med det velklingende navn »Jubilee« var i familiens eje. »Den bedste alder for en hest i dressur (svær skoleridning) er 11-12 år, så er benene blevet stærkere og øvelserne godt indøvet«, sagde Lis Hartel.

Men selv om »Jubilee« kun var 9 år, var den på det nærmeste udlært. Det viste ekvipagen i kamp mod 26 deltagere i 1952 i Helsingfors. Det gav et gib i Lis Hartel, da det lød: Major Saint Cyr, Sverige, fru Lis Hartel, Danmark, og oberst Joussaume, Frankrig, til præmieoverrækkelse. Det blev samtidig et historisk øjeblik, da det var første gang en mand og kvinde stod på sejrsskamlen sammen i den eneste konkurrence, hvor begge køn kan konkurrere på lige fod.

Efter sølvet var der bud efter Hartel. Hun viste klassen ved at blive uofficiel VM i 1954 i Aachen, og derefter begyndte nedtællingen til OL i 1956 i Melbourne, Australien.

På grund af strenge australske karantæne-bestemmelser blev »rytter-legene« henlagt til Stockholm i Sverige.

Trods en regnvåd bane var ekvipagen sikkerheden selv i de 33 programpunkter. Der var stor hyldest til Hartel fra de mange tusinde tilskuere, heriblandt Dronning Elisabeth, der »kun var kommet for at se Lis Hartel«.

Skulle der være omridning? I det Internationale dommerkollegium på fem personer stod det 2-2, medens den sidste dommer havde lige mange point til hver. Efter lang rådslagning fik St. Cyr, tildelt sejren med snævert margin i point. Gentleman kunne man ikke kalde St. Cyr, da han virkede meget nedladende over for Lis Hartel, hvilket hun senere har bekræftet.

Lis Hartel's olympiske eventyr var slut, men hun fortsatte nogle år som konkurrencerytter, men havde uheld med flere af hestene. Hun var herefter trænere for mange unge ryttere, og det havde især betydning for OL-rytteren Nils Haagensen.

Lis Hartel døde i 2009, 87 år gammel, og ligger begravet på Grønholt Kirkegård.

Synes du, at kommunen er der for dig?