22. september 2021
De første danske olympiade-deltagere: Fra venstre Eugen Schmidt, Holger Nielsen og Viggo Jensen
De første danske olympiade-deltagere: Fra venstre Eugen Schmidt, Holger Nielsen og Viggo Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: OL 1896: Da Viggo løftede Danmark til tops

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OL 1896: Da Viggo løftede Danmark til tops
Sport Nordsjælland - 03. august 2021 kl. 14:17
Af Bjerne Sveegaard

Da Kejser Theodosius den Store i år 393 stoppede oldtidens Olympiske Lege, skulle der gå 1503 år før der igen kom gang i konkurrencerne under titlen: De Moderne Olympiske Lege. Med den franske baron Pierre de Coubertin som den store foregangsmand blev OL henlagt til legenes gamle hjemland Grækenland med hovedstaden Athen som arrangør.

Der var interesse for at sende et hold til Athen, men hvordan skulle man skaffe penge til turen?

Det hjalp de tre deltagere selv med til. Det var Eugen Schmidt, idrætspioner og medstifter af Dansk Idræts Forbund den 14. februar 1896, Holger Nielsen, der var en af opfinderne af håndbold og kendt for HN-metoden til genoplivning, samt allround idrætsmanden Viggo Jensen. Det lykkedes de tre at #gå tiggergang«, og indsamle 1200 kr. hvilket i dagens penge svarer til omkring 90.000 kroner.

OL blev afviklet i perioden 6-15. april, og der deltog 245 aktive fra 14 lande. Det danske trekløver rejste med tog til Italien og sejlede derfra til havnebyen Patras.

Viggo Jensen var klart det største håb til medaljer. Han var aktiv roer, og dyrkede desuden atletik, skydning, gymnastik og vægtløftning. Første dag stillede han op i diskoskast, uden at gå videre. Så fulgte vægtløftning med en jernstang og to kugler for enderne, og det blev en sand marathon affære.

Der deltog 10 atleter, men sluttelig var der kun englænderen Elliot og Viggo Jensen tilbage. De løftede begge 110 kg, og så var man lige vidt. Formand for dommerkomiteen var i øvrigt Prins Georg af Grækenland, og han havde danske aner. Hans farfar var Christian den IX, og hans far prins Vilhelm.

Prins Georg mente, at Viggo Jensen skulle erklæres som vinder grundet hans stil, men det afviste den engelske delegation. Med et par jernskiver ekstra kom vægten op på 111,5 kg, men det løftede de også. Så blev vægten forøget til 112,5. Viggo var tættest på at klare, men den sidste kraftanstrengelse kostede ham en skadet skulder.

Nu var det op til prins Georg at træffe en beslutning. Han insisterede på, at Viggo Jensen var vinderen grundet det elegante og korrekt udførte løft på 110 kg. Det kom til stå ved magt og så styrtede Eugen Schmidt og Holger Nielsen ind og hyldede Danmarks Viggo, og snart fulgte de flere hundrede tilskuere trop.

Til gengæld måtte en skadet Viggo Jensen se Elliot tage revanche i vægtløfting med én arm, og nøjes med sølv. Viggo Jensen fik også en tredjeplads i valgfrit gevær på 300 m.

Holger Nielsen fik sølv på 30 m. fripistol og bronze i såvel sabel som 25 m. hurtigpistol. Præmien til vinderne var en sølvmedalje, et diplom og en olivengren, medens nummer to fik en bronzemedalje og en laurbærkrans og nummer 3 blev nævnt. Guld, sølv og bronzemedaljer blev først taget i brug i 1904 i St. Louis.

Viggo Jensen døde i 1930 efter kort tids sygdom i en alder af 56 år.

Synes du, at kommunen er der for dig?