2. marts 2021
Hundested ligger næstsidst i Sjællandsserien og har fået ny træner. Nu har de første nye ansigter i truppen også meldt sig. Foto: Rudi Dalsgaard
Hundested ligger næstsidst i Sjællandsserien og har fået ny træner. Nu har de første nye ansigter i truppen også meldt sig. Foto: Rudi Dalsgaard
Foto: Rudi Dalsgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny træner og nye ansigter i serieklub

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny træner og nye ansigter i serieklub
Sport Nordsjælland - 17. februar 2021 kl. 13:45
Af Rudi Dalsgaard

Det kan hurtigt se lidt sort ud for Sjællandsserie-holdet Hundested, hvis man kigger i tabellen.

For efter flere års direkte optur nu, ligger holdet nu næstsidst i Sjællandsseriens pulje 1 og skal kæmpe for overlevelse. Ikke den bedste start for Wissam Al-Sakawi, der har overtaget efter Michael Schou på trænerposten.

Samtidig har en af holdet absolutte profiler, Nicolai Jægergaard, meddelt, at han er taget til Frederikssund og får følgeskab af forsvarsspilleren Rasmus Philipsen.

Men hvis man tror, at Wissam Al-Sakawi på den baggrund sidder og begræder, at han har takket ja til Hundested i stedet for at blive som assistent hos topholdet fra Herstedøster, så tager man fejl.

For meldingen fra Hundested-træneren er, at der er blevet trænet godt, og at hullet efter især Jægergaard er blevet lukket.

- Vi har fået tilgang af midtbanespillere Fitim Farizi, som er en markant forstærkning. Han er rigtig god med og uden bold, kan finde sine medspillere og gøre dem gode. Samtidig har han et godt spark. Han er en rigtig altmuligmand, og jeg tror på, han kan gøre en forskel og vil blive en profil, siger Wissam Al-Sakawi, der kender Farizi fra en fælles fortid i netop Herstedøster.

Dertil kommer tilgangen af backen Alihan Vemir, der kommer til fra Albertslund efter et par ugers prøvetræning.

- Vi har en god konkurrence på backen, og ham her er løbestærk og god til diagonalbolde. Han forstår spillet rigtig godt, og vi har set gode ting efter et par prøvetræninger, siger Hundested-træneren.

Men ellers har Wissam Al-Sakawi prøvet at bruge coronapausen på bedst mulig vis ved at holde spillerne i gang med træning og løb. Også selv om det foregår i små grupper for tiden.

- Vi har ikke mistet andre end de to spillere, og så skal vi ellers i gang med at have lagt puslespillet og få sat det rigtigt sammen, siger træneren.

- Vi trænede til og med december, så jeg fik en chance for at se truppen an, og nu prøver vi at træne i 5-mandsgrupper. Det er bedre end ikke at træne, vil jeg sige, så vi kridter små baner op og er klar, når spillerne kommer.

- De synes heldigvis rigtig godt om det, og vi kan få lavet noget pasningsøvelser og løb, lige som der bliver løbetrænet to-tre gange om ugen fra størstedelen af truppen.

Wissam Al-Sakawi har lagt stor vægt på at holde sit hold i gang, for alt kan være vendt på hovedet, når turneringen starter igen efter en meget lang pause.

Senest runde i Sjællandsserien var 24. oktober, mens sæsonen i skrivende stund står til at starte 20. marts.

- Der kommer ikke til at være en top og bund, som vi kender det fra stillingen. For der er ingen hold, der har en rytme, og den vil vi finde som nogle af de første. Holdene vil være mere lige, end stillingen viser, og det er ikke sikkert, der kommer nogen træningskampe. Det bliver en kæmpe udfordring, siger Wissam Al-Sakawi.

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?