25. oktober 2021
Talentchef i Nordsjælland Håndold, Laurids Søgaard, gestikulerer i ligaopgøret mod GOG. Foto: Kenn Thomsen
Talentchef i Nordsjælland Håndold, Laurids Søgaard, gestikulerer i ligaopgøret mod GOG. Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nordsjælland har givet ligadebut til fem spillere fra egen U-afdeling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Nordsjælland har givet ligadebut til fem spillere fra egen U-afdeling
Sport Nordsjælland - 12. oktober 2021 kl. 21:38
Af René Larsen

Gennem flere år har Nordsjælland Håndbold skævet til Sverige og Jylland, når truppen skulle suppleres med spillere. De tre moderklubber, Team Helsinge, Hillerød og Helsingør har ikke leveret spillere i den takt, som der har været brug for. Faktisk er det kun højrefløjen Carl-Emil Haunstrup og Magnus Kronborg, der har haft deres håndboldopdragelse i det nordsjællandske.

Men den triste statistik er der lavet om på. Inden for det seneste halvandet år har Nordsjælland Håndbold søsat et talentudviklingsprojekt, der har været en stor succes.

I denne sæson har Nordsjælland Håndbold således kunne give ligadebut til fem spillere fra egen ungdomsafdeling. Senest har Lukas Mattiozzi fået sin første kamp i den lysegrønne trøje i lørdagens kamp mod GOG i Helsinge Hallen.

Derudover har Rasmus Madsbøll, Gustav Wedel Bruun, Andreas Dysseholm og Malthe Vibe fået deres første minutter i Danmarks bedste håndboldrække.

Andreas Dysseholm og Gustav Wedel Bruun er rundet af HIK's ungdomsafdeling. Rasmus Madsbøll og Malthe Vibe er begge oprindeligt fra Team Helsinge, medens Lukas Mattiozzi oprindeligt er fra Hørsholm.

- Jeg tror ikke, at de bliver de sidste. Vi har mange spændende unge talenter på vej, siger talentchef og assistenttræner på ligaholdet, Laurids Søgaard.

Det har været et ønske i Nordsjælland Håndbold gennem mange år at sikre en fødekæde til ligaholdet, men kampen for at bide sig fast i ligaen har slugt ressourcerne. Det har cheftræner Simon Dahl forsøgt at lave om på, og han håndplukkede for halvandet år siden Laurids Søgaard med henblik på at få et struktureret talentarbejde op at stå.

- Det er gået hurtigere, end vi egentlig havde regnet med, siger Laurids Søgaard.

Han startede med et U17-hold i forrige sæson, og det er så suppleret med et U19-hold i indeværende sæson. Begge hold spiller på højeste mulige niveau i Danmark. For U19-holdet er det Øst-Ligaen, medens U17-holdet er indrangeret i 1. division A.

- Sportsligt er det målet at være med i den bedre halvdel, men i bund og grund er det overordnede mål at skabe et godt sportsligt miljø, hvor vi kan udvikle spillerne bedst muligt. Vi forsøger at skabe en kultur om at træne hårdt og godt, siger Laurids Søgaard.

Talentfulde håndboldspillere i Nordsjælland har i mange ofte været tvunget til at søge til de store idrætshøjskoler på Fyn og i Jylland for at forfølge deres ambitioner. For Nordsjælland Håndbold og dets moderklubber handler det også om at kunne give egne unge et ordentlig tilbud.

- Det har stor værdi for de unge lokalt, siger Laurids Søgaard og fortsætter:

- Og på sigt for det også stor betydning for Nordsjælland Håndbold, der har mulighed for at uddanne egne spillere, og ud over at vi allerede nu har kunne give debut til så mange, så har det endnu en fordel i det daglige. Førhen har Simon Dahl og forhenværende træner Ian Marko Fog brugt lang tid på at samle spillere, så man i den daglige har været i stand til at lave en kvalificeret træning. Det har vi meget lettere ved nu, hvor vi kan trække på U-holdene, siger Laurids Søgaard.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?