31. marts 2020
Carl-Emil Haunstrup har forlænget sin kontrakt med Nordsjælland Håndbold i to år. Han føler, at han hver dag rykker til et nyt niveau under træner Simon Dahl og Torben Nielsen. Foto: Jan Stephan
Carl-Emil Haunstrup har forlænget sin kontrakt med Nordsjælland Håndbold i to år. Han føler, at han hver dag rykker til et nyt niveau under træner Simon Dahl og Torben Nielsen. Foto: Jan Stephan
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nordsjælland forlænger med højrefløj

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nordsjælland forlænger med højrefløj

Haunstrup har forlænget kontrakten med Nordsjælland Håndbold i to år.

Sport Nordsjælland - 18. februar 2020 kl. 21:32
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den træfsikre højrefløj Carl-Emil »Carlos« Haunstrup har forlænget sin kontrakt med Nordsjælland Håndbold de næste to år. Og han var ikke i tvivl.

- Jeg føler, at jeg rykker mig hver dag på et nyt niveau og jeg føler, at de to trænere Simon Dahl og Torben Nielsen kan rykke mig endnu mere, siger Carl-Emil Haunstrup, der fremhæver det gode træningsmiljø, hvor der arbejdes stenhårdt hver gang, og det sociale, som han synes fungerer rigtig godt.

Cheftræner Simon Dahl er også glad for at samarbejdet fortsætter.

- Carlos er et smukt billede på, hvad stort gå på mod og lyst til at blive dygtig, kan føre til. Han kom som en ung dreng, der bare gerne ville træne håndbold, og har stille og roligt taget store skridt i sin udvikling og er efterhånden blevet en af ligaens mest træfsikrer højrefløje, siger han.

Simon Dahl føjer til, at hans rolle og status i Nordsjælland Håndbold er ufattelig stor.

Også sportschef Jørn Blom Hansen er glad, fordi det også er et godt eksempel på dét udviklingsarbejde, Nordsjælland Håndbold har i gang.

- Han står for det vi gerne vil: nemlig udvikle et ungt talent til at blive en fast mand på ligaholdet, understreger sportschefen.

Ville droppe håndbold
Carl-Emil Haunstrup kommer fra Team Helsinge Håndbold, som er én af de tre moderklubber.

Men selv om han er opvokset med NH's mangeårige målmand Kristian »Nøller« Asmussen som onkel og EM-bronzevinder og mosteren Tina Bøttzau som OL-guldvinder, så stod han på et tidspunkt og skulle vælge fra: der var ikke plads til både fodbold og håndbold:.

- Jeg ville en stor del af min ungdom være professionel fodboldspiller. Men jeg valgte at fortsætte med håndbold, fordi mange af mine kammerater spillede håndbold, har han tidligere fortalt.

Det ser ud til, at han valgte rigtigt. Carl-Emil Haunstrup er nummer 27 på topscorerlisten i Primo Tours Ligaen med 51 mål.

Tobias Jørgensen og anfører Andreas Nielsen forlængede deres kontrakter i november.