5. december 2020
Foto: Per Christensen
gallery icon

Se billedserie

Foto: Per Christensen
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mie Skov vinder i herreligaen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mie Skov vinder i herreligaen
Opdateret 13. november 2020 kl. 22:44
Sport Nordsjælland - 13. november 2020 kl. 22:42
Af René Larsen

Mie Skov har fået dispensation til at stille op i mændenes liga for at styrke sine OL-chancer, men det er ikke nogen fribillet. Det satte den 34-årige topspiller en tyk streg under, da hun fredag aften debuterede for Hillerød GI i lokalopgøret mod Virum-Sorgenfri.

I et særdeles underholdende opgør besejrede Mie Skov i sin første kamp rutinerede Henrik Vendelbo i en tæt fem-sætter.

- Det var en fed kamp, og det var en dejlig start at få. Det var dejligt at være på banen og rart med opbakning fra tilskuerne. Jeg havde en fest, siger en glad Mie Skov umiddelbart efter sin første kamp.

Virum-Sorgenfris spillende formand Henrik Vendelbo rangerer som nummer 30 på den danske rangliste i herresingle, og han gav Mie Skov præcis den modstand, som hun savner i den hjemlige kvindeliga.

- Henrik har en spillestil, hvor han trækker sig meget fra bordet. Han har en god fornemmelse og feeling for bolden. Han vil gerne have, at jeg skal arbejde. Han spiller med rigtig meget skru, så for mig var det vigtig at læse skruene og læse spillet. Det svingede lidt under kampen, men jeg synes, at jeg havde meget godt styr på det. Han havde det svært med mine server, var Mie Skovs analyse af opgøret.

Bordtennisligaen, mænd
Hillerød-Virum/Sorgenfri 2-5
Daniel Simonsen-Christian Kongsgaard 1-3
Mie Skov-Henrik Vendelbo 3-2
Patrick Skarsholm-Mikkel Hindersson 1-3
Hugo Törngren-Theo Dybkjær 1-3
Daniel Simonsen-Mikkel Hindersson 0-3
Patrick Skarsholm-Christian Kongsgaard 3-2
Mie Skov-Theo Dybkjær 0-3

Mie Skovs sejr var dog ikke nok til bringe Hillerød på sejrskurs. Virum-Sorgenfri vandt de tre øvrige singler i første runde og siden også kampen.

17-årige Patrick Skarsholm markerede sig dog stærkt. Han formåede at tage sæt fra Virums Mikkel Hindersson, der er uden nederlag hidtil i ligaen i denne sæson. Skarsholm fulgte op ved derefter at besejre den tidligere danmarksmester Christian Kongsgaard i spændende femsætter.

Men da Virums Theo Dybkjær efter at have besejret Hillerøds svensker Hugo Törngren også besejrede Mie Skov, så gik holdkampen til gæsterne.

- Det blev nok afgørende, at Theo Dybkjær vandt begge sine kampe. Der skulle vi nok have vundet mindst een, hvis vi skulle have haft en chance, erkender formand for Hillerød GI, Thomas Hjermind Jensen.

Han og Hillerød GI kan nu se frem til en nøglekamp mod København senere i november. Vinderen af det opgør kvalificerer sig formentlig til slutspillet.

Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?