10. april 2020
Holtes kvinder vinder mesterskabet for 17. gang.
Holtes kvinder vinder mesterskabet for 17. gang.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mesterskab uden jubelscener

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mesterskab uden jubelscener
Sport Nordsjælland - 17. marts 2020 kl. 19:47
Af René Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der var ingen champagnepropper, der sprang, og der blev ikke danset i rundkreds. Men den er god nok alligevel. Holte er kåret som dansk mester hos kvinderne i volleyball. I øvrigt for 17 gang i klubbens historie.

Det er blevet en realitet tirsdag efter et møde i Dansk Volleyball Forbunds bestyrelse. Forbundet har valgt at aflyse alle aktiviteter for resten af sæsonen 19/20.

Det betyder så også, at Holte er kåret som dansk mester som suveræn vinder af grundspillet.

- Vi ville hellere have spillet om det. Vi har gennem hele sæsonen arbejdet på at blive så gode som muligt, så vi kunne lade resultatet på banen være afgørende for titlen, siger Holtes træner Sven-Erik Lauridsen.

Holte skulle i disse dage have spillet DM-semifinaler mod Køge, og i bund og grund var der lagt op til en gentagelse af de seneste års finaler mod Brøndby. Men de kampe bliver altså ikke spillet.

- Det er vel fair nok, at vi bliver kåret som mestre. Vi har ikke tabt til et dansk hold i denne sæson, siger Holtes træner Sven-Erik Lauridsen.