7. august 2020
Rungsted slipper for udgiften fra at spille Champions Hockey League som i sidste sæson. Foto: Rudi Dalsgaard
Rungsted slipper for udgiften fra at spille Champions Hockey League som i sidste sæson. Foto: Rudi Dalsgaard
Foto: Rudi Dalsgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mere hockey for færre penge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mere hockey for færre penge
Opdateret 27. juli 2020 kl. 17:01
Sport Nordsjælland - 24. juli 2020 kl. 19:05
Af René Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er ikke så fedt at være professionel ishockey-spiller, som det har været. Corona har været hård ved sporten. I Danmark blev sæsonen afbrudt og aldrig sat i gang igen, og situationen har ikke været meget bedre i resten af Europa.

arrow Læs også: Syvende udlænding på plads

Det kan mærkes på lønningsposen.

- Det er ingen hemmelighed, at vores spillerbudget er 20 procent lavere i den kommende sæson, end det var i den foregående, siger direktør i Rungsted Seier Capital, Thomas Friberg.

Det kunne umiddelbart indikere, at Rungsted ikke længere ville være så attraktiv for danske og udenlandske spillere. Men det er faktisk ikke tilfældet.

- Det er generelt i hele Europa. Lønningerne er faldet i mange ligaer. Italien, Østrig, Tyskland og den næstbedste svenske række. De er alle hårdt ramt af corona'en, siger Thomas Friberg.

Stærkere end i sidste sæson

Der er således mange spillere på markedet, der ikke har fundet sig en ny klub for den kommende sæson. Der er nok at vælge imellem for klubberne, og der er to strategier at vælge imellem. Man kan vælge hurtigt, eller man kan have is i maven og vælge til sidst i håb om, at der er gode spillere, der ikke har fået sig en kontrakt på den hylde, vedkommende havde håbet på.

Rungsted har valgt hurtigt. Klubben er relativt langt fremme i sammensætningen af holdet for den kommende sæson.

- Vi er meget fortrøstningsfulde. Styrkemæssigt ser stærkere ud end sidste år, siger Thomas Friberg.

Senest har Rungsted været i stand til at forlænge aftalen med den canadieren Shane Hanna, der var den mest scorende back i den danske liga i sidste sæson, og Rungsted torsdag aften faldt det på plads, at Charlie Sarault også tørner ud for Rungsted i den kommende sæson.

Så det er et hold med mesterskabspotentiale, som Rungsted sigter mod at skrabe sammen.

- Som udgangspunkt går vi efter en trup med to målmænd, otte backs og 12 forwards, siger direktøren.

Målmændene er på plads. Duoen består af rutinerede Cristopher Nihlstorp, der har to svenske mesterskaber på sit cv foruden optræden i NHL, samt unge David Grubak fra egne rækker.

Med seks backer er Rungsted også godt undervejs der, og klubben har fyldt udlændinge-kvoten pænt op.

- Vi regner med at skulle have to udlændinge mere, lige som vi arbejder på at få nogle markante danske tilgange, siger Thomas Friberg.

Han vil dog ikke bekræfte, at der er tale om landsholdsspilleren Nichlas Hardt og den tidligere Rungsted-back Morten Jensen, som det sædvanligvis velinformerede ishockeysite »Champagnebugten« peger på.

- Men det er da nogle spændende spillere, som vi gerne så spille for Rungsted, medgiver Thomas Friberg.

Der skal indtægter til

Ligaen er sat til at starte 18. september med en fredagsrunde, men som alt andet i samfundet er det med en vis usikkerhed.

- Vi håber og tror, at vi kan starte den 18. september, men der kan nå at ske meget inden da. Men vi vil gøre, hvad vi kan for at komme i gang til tiden. Vi vil være villige til at spille for et reduceret tilskuerantal. Fodbold og håndbold er ved at komme i gang, så vi skal helst ikke blive efterladt tilbage på perronen, siger Thomas Friberg men tilføjer:

- Det er vigtigt, at vi har nogle indtægter. Vi kan ikke bare spille for tomme haller. Der skal nogle penge i kassen. Ishockey er en dyr sport. Et sæt skøjter koster 8000 kroner, og den er udgift er den samme om det er en stjerne eller nyoprykket seniorspiller. På en sæson har vi alene materialeudgifter på halvanden million kroner, siger Thomas Friberg.

arrow Gamle kendinge vender tilbage
27. juli 2020 kl. 16:00 Opdateret: kl. 09:43
arrow Overraskende forlængelse
20. juli 2020 kl. 16:09 Opdateret: kl. 09:44
Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?