16. oktober 2021
Den finske målvogter Ville Kolpannen var i målet for Rungsted, men han kunne ikke gøre noget for at forhindre Sønderjyske i at tage sejren. Arkivfoto: Mads Hussing
Den finske målvogter Ville Kolpannen var i målet for Rungsted, men han kunne ikke gøre noget for at forhindre Sønderjyske i at tage sejren. Arkivfoto: Mads Hussing
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Langt fra mesterklasse: Rungsted er ikke kommet igang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Langt fra mesterklasse: Rungsted er ikke kommet igang

Rungsted har stadig ikke vundet i ordinær spilletid i denne sæson.

Sport Nordsjælland - 19. september 2021 kl. 21:59
Af Mads Hussing

Rungsted begyndte kampen bedst, men Sønderjyske fik styr på deres spil og kom ovenpå efter en skidt præstation fredag aften, hvor holdet tabte til Aalborg.

Rungsted er stadig voldsomt skadesplaget, og holdet har store navne siddende på tilskuerpladserne. Det gælder ikke mindst svenskerne Mattias Persson, Henrik Hetta og den danske landsholdsspiller Nichlas Hardt.

Isligaen, grundspil
Sønderjyske-Rungsted 4-0
(1-0, 3-0, 0-0)
Mål: 1-0: Mike Little (08.42), 2-0: Shawn O'Donnell (28.37), 3-0: Shawn O'Donnell (32.54), 4-0: Mike Szmatula (36.30)
Udvisninger: Sønderjyske 4x2 minutter, Rungsted 3x2 minutter
Tilskuere: 1.774

Alligevel kom Rungsted godt ud, og både Frederik Bjerrum og Rasmus Andersson havde gode chancer for at bringe de dobbelte danske mestre foran i den svære udekamp.

Der gik ikke ti minutter, før Sønderjyske scorede første gang. Begge hold havde været ramt af en udvisning, og sekunder efter de var løbet ud, så serverede Mathieu Foget pucken for Mike Little, der kunne sende pucken ind bag Ville Kolpannen, der var tilbage i målet for Rungsted.

Efter en lille halv times spil blev det 2-0 til Sønderjyske, da Shawn O'Donnell sendte pucken op i nettaget bag Kolpannen. Selvom målet ikke blev anerkendt i første omgang, så blev det dømt, da situationen blev set igennem efterfølgende.

Det blev også Shawn O'Donnell, der scorede det tredje mål, og Mike Szmatula kunne lukke kampen fire minutter før 2. periode sluttede.

Selvom Rungsted prøvede at gå efter chancen i de sidste 20 minutter, så var holdet ikke i nærheden af et comeback.

Dermed har holdet tabt to kampe og vundet to efter overtid. Efter fire kampe giver det en placering som nummer otte ud af ni i Isligaen.

Torsdag gælder det Frederikshavn, der i deres fire kampe kun har skrabet et point mere sammen end Rungsted.

Rejser du til udlandet i år?