4. august 2021
Svømmetræner i Sigma, Flemming Poulsen, lægger Blovstrød og de andre nordsjællandske svømmehaller bag sig, når han vender hjem til Holstebro og tager hul på en tilværelse uden svømmetræning på fuldtid. Langbane DM, som starter i dag, bliver hans sidste opgave for Sigma. Foto: Kenn Thomsen
Svømmetræner i Sigma, Flemming Poulsen, lægger Blovstrød og de andre nordsjællandske svømmehaller bag sig, når han vender hjem til Holstebro og tager hul på en tilværelse uden svømmetræning på fuldtid. Langbane DM, som starter i dag, bliver hans sidste opgave for Sigma. Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kan ikke slippe svømningen helt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Kan ikke slippe svømningen helt
Sport Nordsjælland - 08. juli 2021 kl. 06:21
Af Rudi Dalsgaard

Siden 1975 har 71-årige Flemming Poulsen været med som træner på højeste niveau i dansk svømning.

Men når DM på langbane indledes i dag, så bliver det også starten på det sidste stævne, han stiller op til som træner for Sigma, klubsamarbejdet mellem svømmeklubberne i Allerød og Birkerød. Huset i Birkerød bliver også skiftet ud med et i hjembyen Holstebro.

Men selv om han stopper på fuldtid, så kommer han nu stadig til at være i nærheden af vand og svømmebassinger.

- Jeg går ikke helt på pension, men jeg går ned i tid. Min kone stopper med at arbejde. Men jeg har allerede tilbud fra flere steder, og det kan være det bliver noget konsulentarbejde eller lidt på bassinkanten et par gange om ugen. Men jeg kommer ikke til at slippe det. Det kan jeg slet ikke, siger Flemming Poulsen.

- Det meste af vores bekendtskabskreds er i Holstebro, så vi glæder os meget til at komme derover igen.

Han har en enestående historie inden for dansk topsvømning, lige som han også har været med omkring det schweiziske landshold i de perioder, han har været i dér. Hans kone er halvt schweizisk statsborger, så det var oplagt også at bo dér i perioder af livet.

Syv olympiske lege har han været med til som træner, og han har været med bag store svømmenavne som Mette Jacobsen og Lotte Friis, for bare lige at nævne et par stykker.

- Jeg fyldte 70 år sidste år, hvor min datter havde lavet en video, hvor hun havde snakket med forskellige trænerkolleger og tidligere svømmere fra hele verden, og det var helt fantastisk. Der var mange sjove ting og kendte ansigter på den tur ned af mindernes allé, siger Flemming Poulsen.

- Og skulle jeg starte forfra i dag som 25-årig, så ville jeg gøre det samme igen. Jeg har ikke fortrudt ét sekund.

Første og største

Med så mange år i sporten og stribevis af store resultater, så er det svært at vælge de allerstørste øjeblikke. Men for Flemming Poulsen er det de første gange, han har været med til de store ting, der falder ham ind.

- Det største var nok de første danske mestre, jeg fik lavet. Da jeg startede i Holstebro, svømmede vores hurtigste herresvømmer 100 meter crawl på 1 minut og 20 sekunder. I dag svømmer de det på 48 sekunder. Så der er sket meget siden da. Men vi fik de første danske mestre i 1982, og det var noget af det største, husker han.

- Til OL i Seoul i 1988 havde vi fire svømmere fra Holstebro med. Det var også stort. Og så tager det ene det andet, men når man har prøvet det før, så er det ikke så stort mere. Det er altid den første gang, man oplever sådan noget, det er størst.

- Men EM i 1991 med fire mesterskaber var også stort.

Flemming Poulsen er dog også sine meningers mand, og da der kom knas mellem hans opfattelse af den bedste måde at træne danske svømmere på og den måde, Dansk Svømmeunion ville gøre tingene på, tog han konsekvensen og forlod Danmark.

Første gang i 1997 efter uoverensstemmelser i forhold til opbygningen af det nationale træningscenter, og siden i 2010, hvor han stoppede i protest over den måde, det nationale træningscenter rapsede svømmere på.

- I 2010 var de udelukkende på grund af Paulus Wildeboer, jeg stoppede. Han så os klubtrænere som dem, der bare skulle lave juniorsvømmere, og så skulle han nok tage sig af resten. Der afgav vi i den periode otte af de bedste svømmere til det nationale træningscenter, og det gad jeg ikke. Vi havde på det tidspunkt Danmarks bedste klub, og der skulle være noget sund fornuft i det, husker han.

- Det nationale træningscenter skal ikke bare tage de bedste svømmere. Man skal have nogle klubber, der er nogle lokomotiver, for ellers har man ikke nogen til at drive det. Tager man bare alle de bedste svømmere, så tager man også alle vandbærerne, og så ødelægger man systemet.

Men han kom hjem til Sigman igen i 2017 og har været assistenttræner siden. Nu bliver der så skruet ned, og når de danske - og schweiziske - svømmere hopper i vandet til OL i Tokyo bliver det ikke med Flemming Poulsen i nærheden.

Han kommer til at sidde hjemme i sofaen.

- Selvfølgelig skal jeg se det. Men det bliver ikke det samme at sidde foran skærmen, slutter han med et smil.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?