18. oktober 2021
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jubel i Helsingør: Tilbage på sporet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jubel i Helsingør: Tilbage på sporet

Helsingør havde før kampen ikke vundet på hjemmebane i over to måneder, men det blev der lavet om på med en 3-0-sejr over Esbjerg.

Sport Nordsjælland - 14. oktober 2021 kl. 20:50
Af Mads Hussing

På dagen hvor der blev sat et punktum for Jeppe Kjærs karriere, og hvor han behørigt blev hyldet foran FC Helsingørs hjemmepublikum, så tog angrebskollega Sebastian Czajkowski over.

I sin første start i fem kampe gik han friskt til den og scorede to mål.

Det første blev hamret ind via overliggeren. Det skete lige efter, at Esbjergs Seid Korac var blevet skadet og skiftet ud.

Tungen var ude af munden på Czajkowski efter scoringen, og der blev taget svømmetag på græsplænen som en del af fejringen.

Det andet mål kom 12 minutter inde i 2. halvleg, hvor Esbjergs forsvarsspiller Malthe Kristensen lavede en dårlig aflevering, som Tonni Adamsen opsnappede og flot fik med.

Han løb mod baglinjen, og så samtidig Sebastiam Czajkowski ved bageste stolpe, der kunne glide ind i bolden og sparke den forbi Jeppe Højbjerg i Esbjerg-målet.

Esbjerg har ikke en gang scoret et mål per kamp i denne sæson, så det var svært at se dem komme tilbage i kampen.

Det gjorde de heller ikke, og da Daniel Norouzi sendte bolden i mål direkte på hjørnespark med et kvarters tid igen, så var kampen reelt set slut.

Der kom friske kræfter på banen for Helsingør to minutter senere, da Morten Eskesen lavede en tredobbelt udskiftning.

De spillere var med til at hive Helsingørs første hjemmesejr i over to måneder hjem.

Rejser du til udlandet i år?