12. april 2021
Pelle Sørensen og Frederikssund og Ricki Olsens Ishøj tørnede skærtorsdag sammen i Danmarksserien. Foto: Rudi Dalsgaard
gallery icon

Se billedserie

Pelle Sørensen og Frederikssund og Ricki Olsens Ishøj tørnede skærtorsdag sammen i Danmarksserien. Foto: Rudi Dalsgaard
Foto: Rudi Dalsgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ishøj fik klask i Frederikssund

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ishøj fik klask i Frederikssund
Sport Nordsjælland - 01. april 2021 kl. 14:48
Af Rudi Dalsgaard

Frederikssund er kommet perfekt fra land i Danmarksseriens pulje 1, da det skærtorsdag blev til den anden sejr af to mulige efter vinterpausen.

Hjemme på kunstgræsset på Kalvøen fik Ishøj ørerne i maskinen og tabte 4-1 - alle fem mål scoret efter pausen. Og noget af en kontrast til de to holds første opgør i denne sæson, hvor Ishøj vandt 7-0.

Det var dog gæsterne, der lagde bedst fra land og hurtigt fik skabt et par løse muligheder, lige som de i høj grad sad på boldbesiddelsen.

Lidt på bagkant

Men rigtig farligt blev det ikke. Frederik Folkvardsen i Frederikssund-målet skulle mest bruge krudt på at prøve at råbe sin defensiv op. For den virkede lidt på bagkant i indledningen.

Ishøj fik ikke udnyttet overtaget. Der manglede de sidste skarpe afleveringer på den sidste tredjedel, og det var ved at koste dyrt.

For hjemmeholdet var anderledes farlige, når de fik muligheden.

Christian Helev fik blokeret et skud fra tæt hold, og efter 26 minutter måtte Ishøjs Christian Lundsteen også redde et forsøg fra Helev på stregen.

Deniz Ates lukkede Frederikssunds hattrick med store chancer, da han trak ind i banen og afsluttede, men måtte se Yousuf Butt i Ishøj-målet klare skuddet med en fodparade.

Skidt start på halvlegen

Det begyndte hurtigt at gå skævt for Ishøj efter pausen. Først måtte Adnan Mohammad udgår med en skade, og bare et par minutter senere kom Frederikssund så foran.

Danmarksserien, pulje 1
Frederikssund-Ishøj 4-1 (0-0)

Mål: 1-0: Jannick Andersen (50), 2-0: Christian Helev (56), 3-0: Rasmus Philipsen (82), 4-0: Nicolai Jægergaard (85), 4-1: Christian Offenberg (90, str.)

Jannick Andersen rager ikke specielt højt i vejret, men det var alligevel ham, der blev ramt af et hjørnespark og kunne heade Frederikssund på 1-0.

Bare fem minutter efter blev det 2-0, og det var igen i en situation, hvor Ishøjs defensiv så skidt ud. Christian Helev kom meget nemt til bolden efter et par dueller, og så var der ovenikøbet plads til, at han kunne vende og fladt sparke bolden i kassen fra kanten af feltet.

Ishøj pressede efterfølgende godt på. Der kom mange gode indlæg ind foran Frederikssund-målet, men der manglede den sidste pondus i jagten på bolden til, at det kunne blive ændre på stillingen.

Direkte på frisspark

Frederikssund tillod sig endda at sløse adskillige kontrachancer og mulige boldbesiddelser væk, men det blev ikke straffet.

I stedet afgjorde midterforsvareren Rasmus Philipsen kampen otte minutter før tid direkte på frispark. Fra godt 25 meter sparkede han fladt bolden i mål forbi mur og målmand.

Og så var der endda plads til, at rutinerede Pelle Sørensen kunne tage sig en solotur og efter et reddet skud selv opfangede returen og spillede den på tværs til den helt fri Nicolai Jægergaard, der gjorde det til 4-0.

Ishøjs Christian Offenberg fik reduceret på straffespark i kampen sidste minut.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?