3. juni 2020
Der bliver ikke scoret flrer point i Hørsholm i denne sæson, og derfor er klub og spillere blevet enige om et omkostningsstop. Foto: Rudi Dalsgaard
Der bliver ikke scoret flrer point i Hørsholm i denne sæson, og derfor er klub og spillere blevet enige om et omkostningsstop. Foto: Rudi Dalsgaard
Foto: Rudi Dalsgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Intet slutspil og medaljekampe: Ingen løn til 79ers-spillere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Intet slutspil og medaljekampe: Ingen løn til 79ers-spillere

Hørsholm 79ers kvindehold er blevet enige med klubben om et omkostningsstop.

Opdateret 30. marts 2020 kl. 23:04
Sport Nordsjælland - 30. marts 2020 kl. 17:09
Af Mads Hussing
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
arrow Læs også: Hørsholm kåret som danske mestre: Vi gik glip af det mest spændende

Coronavirussen går hårdt udover indtjeningen i sportsklubberne, og Hørsholm 79ers er ingen undtagelse.

Slutspillet, og de sponsor- og tilskuerindtægter, der normalt følger med, skulle for kvinderne i Hørsholm 79ers være startet i onsdags med første semifinale af op til fem. Det er aflyst, hvilket har fået klubben, trænerne og spillerne til at handle i fællesskab.

Der er ingen indtægter overhovedet, og det selvom Hørsholm har fået tildelt guldmedaljerne på baggrund af førstepladsen i grundspillet. Guldet medfører nemlig ingen ekstra indtægter, idet klubben har valgt ikke at aktivere de klausuler i klubbens sponsoraftaler, der vedrører medaljer.

Klubben er klar over, at sponsorerne ikke har fået de ekstra arrangementer og den ekstra eksponering, som semifinaler og eventuelle DM-finaler normalt ville medføre.

Derudover mangler klubben også de betydelige indtægter fra de spændende slutspilskampe.

For at indtægtstabet ikke skal påvirke de kommende, er trænere, spillere og klub blevet enige om en omkostningsreducering, der indebærer at al løn og omkostningsdækning suspenderes mellem 1. april og slutningen af august.

- Trænere og spillere er kommet os meget flot i møde, siger direktør Jesper Tullin om aftalen.

- I denne tid har det været tydeligt, at vi har et meget stærkt fællesskab, som vi alle værner om. Vores fokus er nu at se fremad og tilrettelægge næste sæson, hvor der forhåbentlig venter en masse gode basket-oplevelser, siger direktøren.

Hørsholm 79ers vandt i februar pokalmesterskabet 2020 og endte også på førstepladsen i Dameligaens grundspil med kun to nederlag hele sæsonen. Da turneringen blev aflyst, sad Hørsholm som grundspilsvinder over i kvartfinalerne, mens klubben ventede på semifinalerne.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?