27. juli 2021
Brianne Reed tager en sæson mere i FC Nordsjælland. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Brianne Reed tager en sæson mere i FC Nordsjælland. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Holder på to spillere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Holder på to spillere
Sport Nordsjælland - 15. juni 2021 kl. 20:24
Af Rudi Dalsgaard

Der er stadig ingen cheftræner for kvinderne i FC Nordsjælland, men klubben er alligevel i fuld gang med et holde på spillerne i truppen.

Således har man forlænget aftaler med to spillere fra den forgangne sæson.

Den første er amerikanske Brianne Reed, der har været i FCN siden 2019 og har spillet 52 kampe for klubben.

- Jeg er rigtig glad for at forlænge min kontrakt med FC Nordsjælland. Jeg har været her i lidt over to år, så jeg har været en del af både opture og nedture.

- Den netop overståede sæson var en svær en af slagsen for os, men sådan modgang motiverer mig ekstra meget til at bevise, ikke kun overfor os selv, men overfor hele ligaen, at vi hører til i toppen af dansk fodbold. Der er rigtig meget potentiale i holdet, og vi har en spændende tid foran os, så det er jeg glad for, at jeg bliver en del af, siger Brianne Reed til fcn.dk

Den anden spiller er 20-årige Anna Karlsson, der kom til FCN fra Hillerød, men også har en fortid i Fredensborg. Hun kom til Farum som 17-årig for fire år siden.

- Det er en fornøjelse at spille i en klub, som har høje ambitioner og forstår at eksekvere. Samtidig er det en klub, som ser og anerkender mennesket bag spilleren. Netop dette motiverer mig til at være den bedste udgave af mig selv - både på og udenfor banen, siger Anna Karlsson til fcn.dk.

Sportsdirektør Mikkel Hemmersam supplerer:

- Anna har virkelig taget nogle store skridt i år. Hun er blevet mere fokuseret og afklaret med, hvad hun vil med fodbold. Hun har været meget afgørende for vores hold i år og gjort en stor forskel. Så derfor er det meget glædeligt, at hun nu har forlænget sin kontrakt, for vi tror på, at hun vil være en vigtig del af holdet i fremtiden.

Anna Karlsson har spillet 47 kampe for FC Nordsjælland.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?