24. oktober 2021
Det var nogle glade kvinder fra Hørsholm-Rungsted, der kunne rejse hjem med DM-pokalen. Foto: Dansk Tennis Forbund
Det var nogle glade kvinder fra Hørsholm-Rungsted, der kunne rejse hjem med DM-pokalen. Foto: Dansk Tennis Forbund
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hørsholm snuppede guldet fra KB

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hørsholm snuppede guldet fra KB
Opdateret 23. august 2021 kl. 09:18
Sport Nordsjælland - 22. august 2021 kl. 21:03
Af Mads Hussing

Der er både spillet om de danske holdmesterskaber i tennis for mænd og kvinder. Begge steder var KB repræsenteret, men de måtte tage hjem uden en guldmedalje.

arrow Læs også: Så lykkedes det endeligt: Guld igen efter 27 år

For mens Give vandt hos herrerne, så tog Hørsholm-Rungsted (HRT) sig af titlen hos kvinderne.

HRT var favoritter mod hjemmeholdet KB. Hørsholmholdet blev anført af de stærke udlændinge Dea Herdzelas, der er nummer 361 på verdensranglisten, og Anna Zaja, der er nummer 314 på de to første singler. De var en vigtig tilføjelse for HRT og vandt sikkert deres singler.

17-årige Johanne Svendsen bragte HRT foran med 3-0, da hun slog Karoline Laursen med 6-3, 6-1. Mai Grage fik reduceret for KB ved at besejre Mille Mørk med 6-2, 6-1.

DM-finale, kvinder
KB-HRT 1-4
1. single:
Rebecca Munk Mortensen - Dea Herdzelas 0-6, 3-6
2. single: Vilma Krebs Hyllested - Anna Zaja 3-6, 2-6
3. single: Karoline Laursen - Johanne Svendsen 3-6, 1-6
4. single: Mai Grage - Mille Mørk 6-2, 6-1
1. double: Rebecca Munk Mortensen/Karoline Laursen - Dea Herdzelas/Johanne Svendsen 3-6, 3-6
2. double: Mai Grage/Vilma Krebs Hyllested - Anna Zaja/Ida Hasselbalch 6-2, 2-3 (kampen afbrudt)

Således skulle HRT kunne vinde en enkelt af de to doubler for blive danmarksmestre. Det sørgede de for, da 1. doublen med Dea Herdzelas og Johanne Svendsen slog Rebecca Munk Mortensen og Karoline Laursen med 6-3, 6-3.

- Det føles vildt godt. Jeg har faktisk aldrig stået i en slutspilsfinale før. Så at vi står som vindere er virkelig virkelig fedt. Nu tager vi til Hørsholm og fejrer det i klubben sammen med medlemmerne, siger Johanne Svendsen ifølge en pressemeddelelse fra Dansk Tennis Forbund.

DM-guldet er endnu et højdepunkt på et fremragende 2021 for Johanne Svendsen. Tidligere i år vandt hun en stor juniorturnering i Colombia. Siden har hun fulgt op med deltagelse i juniorudgaverne af Roland Garros og Wimbledon.

Seneste gik hun hele vejen og vandt sin første professionelle seniorturnering - det endda på hendes gamle hjemmebane i Vejle Tennisklub, hvor hun startede med at spille tennis.

- Det har været et helt sindssygt år, hvor det er gået enormt stærkt. Stærkere end jeg nogensinde havde turdet håbe på. I januar var jeg faktisk virkelig tennisdeprimeret og havde en periode, hvor jeg var lidt nede. Men så tog det ene det andet, da jeg vandt i Colombia. Derfra har det egentlig bare kørt på skinner, siger Johanne Svendsen.

Næste opgave for juniorverdensranglistens nummer 53 bliver junior US Open i september.

- Jeg glæder mig. Det er altid sjovt at komme ud og spille Grand Slam. De har lavet hovedturneringe lidt mindre i år, så jeg skal spille med i kvalifikationen. Men jeg tager det hele med, og jeg går selvfølgelig efter at kvalle ind og få et par runder i hovedturneringen," siger Johanne Svendsen.

Det blev til bronze til Gentofte, der slog Lyngby.

arrow Stor debutsejr til Hørsholm-Rungsted-talent
01. august 2021 kl. 15:08 Opdateret: kl. 12:42
arrow Unge tennistalenter fra hele verden dystede
23. juli 2021 kl. 16:16 Opdateret: kl. 16:53
arrow Hørsholm-pige klar til Wimbledon
04. juli 2021 kl. 17:59 Opdateret: kl. 10:53
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?