1. oktober 2020
Foto: Mads Hussing
gallery icon

Se billedserie

Foto: Mads Hussing
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hillerød testede og tabte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hillerød testede og tabte

Langt fra alt virkede, da Hillerød afprøvede en ny formation i træningskamp.

Sport Nordsjælland - 09. august 2020 kl. 16:15
Af Mads Hussing

Det var divisionskollegaerne fra B 93, der tog imod i anden træningskamp frem mod sæsonstarten sidst på måneden.

B 93 er dog røget i vestkredsen, så der bliver ikke et gensyn lige foreløbig, og det er Hillerød nok gladest for. Hjemmeholdet vandt 3-0 efter en kamp, hvor Hillerød ikke havde de store åbne muligheder. Når bolden endelig blev sent indover, så stod der ikke en angriber klar til at afslutte.

- Det er klart, at det ikke er tilfredsstillende at tabe 3-0, men det tænker jeg nu ikke så meget på. Jeg tænker over de små ting i spillet, hvad vi gør skidt, og hvad vi gør godt, siger Hillerød Fodbolds træner Kasper Jørgensen, der med egne ord fik ret meget ud af kampen.

- Vi fik prøvet nogle nye ting, som vi har trænet en gang - og det var i torsdags. Det er et lille formationsskifte og en ny måde at arbejde på i presset og også med bold, siger han.

Træningskamp
B 93-Hillerød Fodbold 3-0 (2-0)
Mål: 1-0: Daniel Stückler (29), 2-0: Daniel Stückler (36), 3-0: Magnus Krogh (75)
Hillerød: Tim Lund - Simon Sharif, Johannes Houborg, Jonathan Witt, Mathias Johnsen - Lasse Spaniel, Mads Kaalund, Christopher Jakobsen, Marinus Due Grandt - Rasmus Suhr, Tobias Andersen.
På bænken: Philip Lindgaard, Magnus Nathansen, Ashab Mukudajev, Benjamin Bennett-Larsen, Rasmus Pedersen, Rasmus Lyng, Nicolas Willumsen.
Tilskuere: 90

Det var den tidligere Brøndby-, Lyngby- og Helsingørspiller - Daniel Stückler - der afgjorde kampen. Han scorede to gange i 1. halvleg, og det svarede Hillerød aldrig igen på. Det første mål kom efter 19 minutter, hvor Hillerød ellers havde spillet godt uden dog at blive farlige.

- De første 20 minutter gik det OK, og så havde vi ikke bolden i 10 minutter efter vandpausen. 2. halvleg er meget rodet, siger Kasper Jørgensen, der forklarer lidt om den ændring, som han prøvede af i kampen.

- Jeg spiller en lidt mere flad 4-3-3. Der er noget med, hvem der dækker af i presset. Jeg ser mange ting i positionering i presset, og der er noget, hvor vi ikke er afstemt. Dem skal vi hjem og arbejde med, siger Kasper Jørgensen, der virkelig var utilfreds med et par ting i kampen.

- Jeg er lidt skuffet over vores boldomgang, for ligegyldig om vi ændrer lidt i positionering, så må vi ikke falde så meget i niveau i store perioder. Det burde vi kunne. I vores opbyggende spil manglede vi noget positionering, men også noget coolness. Vi skal jo ikke stresse over et pres. Det har vi aldrig gjort før, siger han.

I 2. halvleg kom Nicolas Willumsen ind for Hillerød Fodbold. Han er fra det talentfulde U19-hold i FC Helsingør.

- Nicolas Willumsen er med i truppen nu. Vi må se, hvad han kan bidrage med. Vi havde flere på prøve fra Helsingørs U19-hold, siger Kasper Jørgensen.

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?