21. september 2021
Lucas Bøje Larsen scorede til 4-0, da 2. divisionsholdet Hillerød spillede sig videre i pokalturneringen med en sejr ude over Skovshoved fra Danmarksserien. Foto: Rudi Dalsgaard
gallery icon

Se billedserie

Lucas Bøje Larsen scorede til 4-0, da 2. divisionsholdet Hillerød spillede sig videre i pokalturneringen med en sejr ude over Skovshoved fra Danmarksserien. Foto: Rudi Dalsgaard
Foto: Rudi Dalsgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hillerød satte Skovshoved på plads i pokalen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hillerød satte Skovshoved på plads i pokalen
Sport Nordsjælland - 03. august 2021 kl. 20:08
Af Rudi Dalsgaard

For en håndfuld år siden rykkede Skovshoved og Hillerød samtidig op i 2. division, men tirsdag aften blev det tydeligt, at de to klubber siden da er gået i hver sin retning.

For 2. divisionsholdet fra Hillerød satte effektivt Skovshoved, der er rykket ned i Danmarksserien, på plads med en sejr på 4-0 i pokalturneringens første runde.

Hillerød dominerede fra start til slut, men der skulle gå 22 minutter, før Magnus Nathansen sparkede bolden i kassen til 1-0.

Det var også stillingen ved pausen, men i anden halvleg fik Hillerød for alvor hul på Skovshoved, der stillede med ikke færre end syv debutanter efter nedrykningen.

Det blev 2-0 efter 66 minutter, da indskiftede Johannes Houborg sparkede et indlæg til bagerste stolpe, hvor Asger Højmark headede bolden i mål.

Målet til 3-0 faldt efter 74 minutter, da Hillerød på et hjørnespark smart spillede bolden fladt bagud til Tobias Arndal, som kvitterede med et flot spark, der sendte bolden i mål og afgjorde kampen.

Den velspillende venstreback, Lucas Bøje-Larsen, ville dog også lige være med. Og nu minutter før tid linede han et frispark op i højre side. Alle var klar på et indlæg, men i stedet sendte backen bolden mod fjerneste stolpe, hvilket snød Skovshoveds målmand Rasmus Nielsen, der kom for sent over til sin venstre stolpe og måtte indkassere dagens fjerde mål.

Hillerød starter turneringen i den kommende weekend hjemme mod HIK, mens Skovshoved skal en tur til Køge Nord FC.

Pokalturneringen, 1. runde
Skovshoved-Hillerød 0-4 (0-1)

Mål: 0-1: Magnus Nathansen (22), 0-2: Asger Højmark (66), 0-3: Tobias Arndal (74), 0-4: Lucas Bøje-Larsen (81)

Synes du, at kommunen er der for dig?