5. juni 2020
Hillerød Fodbold sætter nu et nyt projekt i søen for at kunne uddanne flere spillere, der lige som Jonathan Witt på billede, kan gøre sig på klubbens 2. divisionshold.
Hillerød Fodbold sætter nu et nyt projekt i søen for at kunne uddanne flere spillere, der lige som Jonathan Witt på billede, kan gøre sig på klubbens 2. divisionshold.
Foto: Rudi Dalsgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hillerød laver fælles akademi

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hillerød laver fælles akademi
Sport Nordsjælland - 26. marts 2020 kl. 10:00
Af Rudi Dalsgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hillerød Fodbold, der til daglig huserer i 2. division, tager et nyt skridt i kampen for at finde og udvikle fodboldtalenter i det nordsjællandske.

Efter sommerferien vil klubben prøve at samle de mest ambitiøse nordsjællandske spillere, som ikke lige er blevet samlet op af de største talentklubber i regionen. De spillere får så et ekstra tilbud om træning - fysisk og på banen - foredrag, personlig udvikling og meget andet, samtidig med at de fortsat spiller i deres egen lokale klub.

Målet er, at man kan finde og dyrke spillere, der kan gøre sig gældende på Hillerøds divisionshold.

- Med mere end 15 større fodboldklubber i Hillerød og omegn er der et kæmpe potentiale for at fastholde udviklingen af talenter lokalt. De dygtigste spillere skal naturligvis fortsat have muligheden for at komme til blandt andre vores samarbejdsklub, FC Nordsjælland, men der er mange ambitiøse spillere, der ligger lige under dette niveau. Med Hillerød Fodbold Akademi får de nu et ekstra træningstilbud, samtidig med at de fastholder tilknytningen lokalt, siger Thomas Gammelgaard, der er Head of Coaching & Academy i Hillerøf Fodbold.

Hillerød Fodbold skriver i en pressemeddelelse, at man »i længere tid observeret behovet for en model, hvor ekstra træning på højt niveau kombineres med træning og kampe i egen klub«.

Projektet bakkes blandt andet op af samarbejdesklubben FC Nordsjælland, der især lægger vægt på, at planen også er at undervise spillerne i »life skills«.

- Vi vil gerne være med til at sikre et fællesskab, hvor flest mulige børn og unge får muligheden for at udvikle deres talent og menneskelige egenskaber gennem, og til gavn for, fodbolden i hele Nordsjælland. Vi vil igennem den gode dialog vi har i dag understøtte Hillerød Fodbolds ambitiøse planer, siger Søren Kristensen, direktør i FC Nordsjælland.

Hillerød Fodbold indbyder til informationsmøde torsdag d. 14. maj, og i første omgang er der ansøgning for drenge født fra 2003 til 2008 (U13-U17).

Om et års tid vil man så iværksætte næste skridt, som er både drenge og piger i årgangene U10-U19.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?