7. august 2020
Mathias Johnsen rundede 200 kampe i den orange trøje, da Hillerød spillede hjemme mod Næsby i 2. division onsdag aften.
gallery icon

Se billedserie

Mathias Johnsen rundede 200 kampe i den orange trøje, da Hillerød spillede hjemme mod Næsby i 2. division onsdag aften.
Foto: Rudi Dalsgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hillerød i god stime

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hillerød i god stime
Sport Nordsjælland - 01. juli 2020 kl. 21:20
Af Rudi Dalsgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Seks sejre i de syv seneste kampe. Det er status på Hillerød Fodbold i 2. division, da onsdag aften vandt 2-0 hjemme over Næsby.

Hillerød tog tidlig initiativet i kampen, og det gav indledningsvis et par løse chancer til både Rasmus Suhr og Essam Salamoun, men målmand Jepper Kirk Hansen kom godt fra start med et par fine parader.

Tobias Andersen kom også til afslutning efter 16 minutter på et indlæg fra højre, men han sendte bolden forbi mål.

Så der skulle åbenbart lidt hjælp til at få bolden i mål, og den kom så fra gæsterne. Simon Sharif kom over højrekanten og sendte et fladt indlæg ind mod Rasmus Suhr, som ikke nåede frem til bolden. Men Næsbys Kasper Dreyer Andersen satte i stedet indersiden på og dirigerede bolden ind bag sin egen keeper.

Det lagde en lille dæmper på Hillerøds offensiv, men Tobias Andersen fik bolden i mål efter 35 minutter. Han var bare offside, så det blev annulleret.

Anden halvleg var knapt gået i gang, før Næsby igen var i gavehumør. Mikkel Stangerup lagde bolden tilbage til Kasper Dreyer Andersen, men bolden ramte en knold, sprang over midterforsvarerens fod og endte med at trille ind i et tomt mål, da målmand Jeppe Kirk Hansen var ude af sit mål.

Så nu manglede Hillerød sådan set bare at få scoret selv i kampen, og Benjamin Bennett-Larsen gjorde et godt forsøg efter 55 minutter, men sparkede bolden over mål.

Næsby fik vist lidt tænder godt 13 minutter før tid, da Marcus de Claville kom til skud i feltet, men Tim Lund diskede op med en fin redning på forsøget.

Det samme gjorde sig tilfælde for kollegaen i den anden ende, Jeppe Kirk Hansen, da Benjamin Bennett-Larsen forsøgte sig igen.

Men det blev ikke til flere mål i kampen.

Hillerød ligger nummer to i 2. divisions kvalifikationsspil - á point med B.93 på førstepladsen. Københavnerne tabte 3-1 til Vejgaard onsdag aften. Der resterer en enkelt spillerunde for Hillerød i denne sæson. Den spilles lørdag, hvor turen går til Tønder og FC Sydvest.

2. division, kvalifikationsspil
Hillerød-Næsby 2-0 (1-0)
Mål:
1-0: Kasper Dreyer Andersen (23, selvmål), 2-0: Mikkel Stangerup (48, selvmål)
Tilskuere: 357

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?