8. august 2020
Andreas Holm har spillet 149 kampe for FC Helsingør Foto: Rudi Dalsgaard
gallery icon

Se billedserie

Andreas Holm har spillet 149 kampe for FC Helsingør Foto: Rudi Dalsgaard
Foto: Rudi Dalsgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Helsingør lader tre profiler gå

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Helsingør lader tre profiler gå
Opdateret 27. juli 2020 kl. 16:06
Sport Nordsjælland - 27. juli 2020 kl. 15:12
Af René Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er næsten 100 års erfaring, som FC Helsingør siger farvel til efter oprykningen til 1. division. Klubben meddeler, at den tager afsked med Andreas Holm, Thomas Kristensen og Ricki Olsen. Deres aftaler er udløbet, og de bliver ikke fornyet.

- Klubben har besluttet, at tiden er den rette for fornyelse i truppen. Vi må derfor sige farvel til nogle erfarne og yderst vellidte spillere i truppen. Men der er for os også et økonomisk aspekt, der spiller ind. Når man har en trup med en høj gennemsnitsalder, er den også dyrere, og det er stadigvæk noget, vi er nødt til at have stor fokus på - oprykningen til trods, siger sportschef i FC Helsingør, Brian Gellert.

Andreas Holm og Ricki Olsen kom i sin tid sammen til FC Helsingør fra Nordvest FC - det nuværende Holbæk BI. 31-årige Andreas Holm nåede at spille 149 kampe for FC Helsingør og har i en lang periode også båret anførerbindet i klubben.

- Jeg har haft seks gode og vilde år i FC Helsingør, med to nedrykninger og tre oprykninger, hvor jeg har været involveret i det hele i klubben. På den ene side glæder jeg mig til at prøve noget nyt, men jeg kommer også til at savne FC Helsingør, lyder det fra Andreas Holm i en pressemeddelelse.

Ricki Olsen har spillet i FC Helsingør ad to omgange. Han var en tur omkring HB Køge, og der var ikke alverden af spilletid til Ricki Olsens anden periode i klubben. Han er noteret for 130 kampe for klubben.

- Jeg har haft en super tid i FC Helsingør, men har valgt at trappe ned med fodbolden nu, og jeg skal finde ud af om jeg så vil studere, eller hvad jeg kan finde på. Jeg har jo også en familie at forholde mig til. Jeg har spillet fodbold siden jeg var tre, og har nået det jeg ligesom skulle, med det talent jeg havde, og jeg er stolt og glad for alt det, jeg har oplevet. Jeg tror stadig, jeg vil holde mig i gang med fodbold på et lavere niveau, men om det så bliver seriefodbold, eller hvad det bliver, ved jeg ikke endnu, lyder det fra Ricki Olsen.

Thomas Kristensen kom til FC Helsingør for et år siden efter en årrække i udlandet. Den tidligere FC Nordsjælland- og FC København-spiller var omkring hollandske ADO den Haag og australske Brisbane Rovers tidligere i karrieren, der også bød på 7 A-landskampe. Der er ingen melding om, hvorvidt 37-årige Thomas Kristensen vil fortsætte karrieren.

I forvejen har FC Helsingør taget afsked med de to angribere Chris Cortez og Nicolas Mortensen. Førstnævnte tager hjem til USA, mens Mortensen fortsætter karrieren i svenske Östers IF.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?