30. september 2020
Philip Kempf scorede 1. halvlegs sidste mål, så HØJ kunne gå til pause kun nede med et enkelt mål. Foto: Allan Nørregaard (arkiv)
Philip Kempf scorede 1. halvlegs sidste mål, så HØJ kunne gå til pause kun nede med et enkelt mål. Foto: Allan Nørregaard (arkiv)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: HØJ på tavlen i andet forsøg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

HØJ på tavlen i andet forsøg
Sport Nordsjælland - 13. september 2020 kl. 17:55
Af René Larsen

Oven på nederlaget til Nordsjælland i premiererunden i mændenes 1. division kom HØJ på tavlen i andet forsøg. Søndag eftermiddag vandt HØJ 27-24 over HEI fra det nordlige Århus i Skæring Hallen.

Det var en afvekslende kamp, hvor føringen skiftede flere gange undervejs.

Alexander Hansen, der gjorde comeback efter at have været ude i første runde med karantæne, bragte HØJ foran 5-3 i begyndelsen af opgøret.

HØJ havde også muligheden for at gøre det til 6-3, men Bo Spellerberg misbrugte et straffekast, og i stedet scorede HEI fire mål i træk og bragte sig på 7-6.

Den tidligere HØJ-færing Rokur Akralid gjorde også til 10-7 for hjemmeholdet, inden hjemmeholdet mod slutningen af halvlegen blev ramt af to på hinanden følgende udvisninger. Det udnyttede HØJ ved de to fløjspillere Ròi Berg Hansen og Philip Kempf, så gæsterne kunne gå til pause kun bagud 10-9.

Men Hjortshøj-Egå startede anden halvleg bedst med to scoringer, og hjemmeholdet havde teten, da Jonatan Stjernholm øgede til 16-13 små otte minutter inde i 2. halvleg.

Men med tre mål på stribe fik HØJ bragt balance i regnskabet, og da hjemmeholdet fik udvist Jonas Hald Christensen i to minutter, så scorede HØJ yderligere to gange og bragte sig foran 18-16.

Rokur Akralid udlignede ganske vist til 18-18, men HØJ blev ved med at have teten. HEI hang på frem til seks minutter før tid, da Joachim Trend Hansen reducerede til 22-23, men en straffescoring af Ròi Berg Hansen og et stregmål af Villads Raahauge afgjorde definitivt opgøret.

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?