20. oktober 2021
Jesper Dahl over for GOG?s Simon Pytlick. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
gallery icon

Se billedserie

Jesper Dahl over for GOG?s Simon Pytlick. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Godt - men ikke godt nok til point

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Godt - men ikke godt nok til point
Sport Nordsjælland - 09. oktober 2021 kl. 17:16
Af René Larsen

I 35 minutter spillede Nordsjælland sæsonens bedste. Men da kræfterne begyndte at sive bare en lille smule og niveauet faldt en anelse, så slog GOG nådesløst til og kunne i sidste ende rejse hjem til Fyn med en sikker sejr 33-24.

Nordsjælland Håndbold spillede en helt igennem fornem 1. halvleg, og Andreas Magaard udlignede til 18-18 fra stregen fem minutter inde i 2. halvleg.

Men så fulgte en periode med et mindre udfald. GOG scorede tre gange i træk og ved stillingen 18-21 måtte Nordsjællands cheftræner Simon Dahl tage timeout.

Men der var grænser for, hvad der kunne laves om på, og GOG slog ikke op i banen. Fynboerne øgede støt, og Nordsjælland skal hænge dets hat på de første 35 meget opløftende minutter.

Nordsjælland var på forhånd hæmmet af, at holdets farligste bagskytte og nøglespiller i forsvaret, Kasper Kisum, måtte side ude med et brud på den ene tommelfinger.

Men i hans fravær stemplede Nichlas Hald ind med sin bedste indsats i sin korte tid i ligaen. Han forløste sit holds angrebsspil.

Der blev også sat store plusser ud for Magnus Kronborg. Han har spillet fire kampe i ligaen tidligere, men det var første gang, at han havde en bærende rolle. Den løftede han flot med fem mål på syv forsøg.

Rejser du til udlandet i år?