27. februar 2021
De to nykårede danske mestre i keglebillard - Vejbys Thomas Bræck (tv.) og BK Grøndals Charlotte Sørensen.
De to nykårede danske mestre i keglebillard - Vejbys Thomas Bræck (tv.) og BK Grøndals Charlotte Sørensen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Genvandt DM i keglebillard

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Genvandt DM i keglebillard
Sport Nordsjælland - 17. januar 2021 kl. 14:55
Af Niels Jørgen Larsen

Efter en suveræn indsats genvandt Thomas Bræck fra Vejby Billardklub i weekenden det danske mesterskab i keglebillard, da det individuelle slutspil om mesterskabet for sæsonen 2019-20 omsider blev afviklet i Asaa Billardklub efter flere Corona-udsættelser.

Thomas Bræck besejrede i finalen sin mangeårige rival, den femdobbelte danske mester Johnny Hansen, Bristol Odense, og fik derfor revanche for tidligere finalenederlag mod Bristol-spilleren. I den indledende pulje åbnede Thomas Bræck med at besejre klubkammeraten Ole Nymark, der var hans finalemodstander ved mesterskabet for 2019, og efterfølgende fortsatte han det suveræne spil i de øvrige fem kampe.

I kvartfinalen gik det ud over en anden Vejby-spiller Carsten Rasmussen, mens Martin Kristensen fra den arrangerende klub Asaa blev slået i semifinalen. Thomas Bræck brugte i de seks kampe blot 22 indgange til at nå de 4800 point. Det giver et snit på 218,18, og det er kun overgået ved tidligere mesterskaber af ham selv og Johnny Hansen.

Thomas Bræck vandt sit første individuelle mesterskab i 2007, har nu tre titler og er også dansk mester for hold med Vejby. I alt har Vejby Billardklub nu syv individuelle danmarksmesterskaber for elite og seks holdmesterskaber.

Udover tre spillere fra Vejby var Gilleleje repræsenteret ved finalestævnet af Niels Fritz, der nåede til kvartfinalen.

Kvindernes mesterskab blev vundet af Charlotte Sørensen, BK Grøndal.

Efter 1. marts vil det igen være muligt at få udbetalt de resterende feriepenge. Tager du imod tilbuddet?