17. september 2021
Ledøje-Smørum og Frederikssund testede formen med en træningskamp lørdag eftermiddag. Adam Kielsgaard og Jonas Grønbech når højest i en duel. Foto: Rudi Dalsgaard
gallery icon

Se billedserie

Ledøje-Smørum og Frederikssund testede formen med en træningskamp lørdag eftermiddag. Adam Kielsgaard og Jonas Grønbech når højest i en duel. Foto: Rudi Dalsgaard
Foto: Rudi Dalsgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Frederikssund vandt test i Smørum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frederikssund vandt test i Smørum
Sport Nordsjælland - 31. juli 2021 kl. 16:15
Af Rudi Dalsgaard

Det blev til en sejr til Frederikssund på 1-0, da der lørdag blev spillet træningskamp mod Ledøje-Smørum på kunstgræsset i Smørum.

Hjemmeholdet startede opstartstræningen i mandags, og det samme gjorde Frederikssund i realiteten også, efter et coronatilfælde på første træningsdag forrige mandag.

Så det var et par forholdsvis utrænede hold, der tørnede sammen, og det sås tydeligt på den usammenhængende kamp, der groft sagt indeholdt en halvleg til hver.

Frederikssund var bedst i første halvleg, hvor man fik stoppet Ledøje-Smørums traditionelt gode boldomgang, men omvendt ikke var specielt farlige selv.

I stedet fik man scorer efter et hjørnespark i anden halvleg, da Jonas Grønbehc fik dirigeret Rasmus Philipsens indlæg ind over stregen med cirka 20 minutter igen.

Men ellers var det hjemmeholdet fra Smørum, der dominerede anden halvleg. Men de havde også svært ved at skabe de helt store chancer.

Frederikssund havde et par nye ansigter med. I målet er Christian Solhøj tilbage fra et par sæsoner i Hundested, mens Asger Hemmingsen er kommet til fra Stenløse. Dertil kommer Brian Mengel - også kendt som "Brizze". Han spiller normalt futsal for Frederikssund-holdet FC Fjordbold, som Frederikssund-træner Martin Hilstrup også står i spidsen for.

Ind fra bænken kom blandt andre Rasmus Gasberg, som Frederikssund håber at få i fulde omdrejninger igen efter en pause fra fodbold.

Hos Ledøje-Smørum var der ingen nye ansigter. I målet stod Peter Plough Johansen dog hele kampen, da det normale førstevalg, Nicolai Bjerregaard, er ud med en brækket finger et par uger endnu.

Se billeder fra kampen i billedserien herover.

Synes du, at kommunen er der for dig?